Mine forældre er født 1891 og 1892. Min far var som karll på gårde, jed ikke hvor og hvormange gårde.Jeg tror han begyndte som murerarbejdsmand Han var en tur over på Fyn for at lave jernbane, det gav bedre. I løbet af få dage gik det op for ham, at der nok var rigtigt, men skulle man være der, så måtte man hver morgen ryste op med penge til indkøb af en beholder brændevin. Så var daglønnen det samme som hjemme, når det var betalt. Jeg ved ikke, hvordan han var kommet derover, men han havde ikke penge til toget, så han gik hjem til Thy. Det var sikkert om vinteren, hvor byggeriet i Thy gik i stå, han forsatte så i byggeriet, da foråret kom.
Min mor havde ca. 1910 købt en trædesymaskine, som vist nok eksisterer endnu, jeg håber, den når museet med en lille historie om hende, og så naturligvis, hvem hendes far var.
Symaskinen blev brugt, hun var sypige, hun kom til en gård med den. Så lappede hun gårdens tøj. Syede måske en ny kjole til konen, somme tider også til pigerne., Jeg husker, at hun i min barndom havde masser af billeder fra gamle ugeblade af kjoler.
De bliver gift den 04,05,17, det mest utrolig er, at vi er 2 drenge, der er født den dag. Min far har inden da fået fat i en grund, han får også bygget et hus på den, jeg forstår ikke hvordan, han var jo hverken tømrer eller snedker. Det kan jo være, at han har en af dem med at bygge hus, og de så havde hjulpet ham. Jeg er ikke klar over, om de overhoved flyttet ind, men han opdagede, at han kunne få så meget for huset, at han kunne købe en landejendom. Så han solgte og købte en ejendom i Skovsted. Den var jo ikke ret stor, min mor snød samfundet, det var vist mager jord de havde købt, og der havde de jo rug. Rugen skulle ligesom anden verdenskrig afleveres, men der var gode penge i grise. Hun kunne jo ikke sende rugen på mølle, for at få den malet. Om det var hende der fandt på det eller det var andre, det ved jeg ikke, men de kogte den til grise, det gav jo flere penge.
Om vinteren var min far med til at dræne. Men i vinteren 21 var de dybt nede et sted, den skred sammen om min far. Jeg forstår det ikke i dag, han var inde på Rigshospitalet. Det var noget med kravebenet. Han var sikkert der inde, da der skulle noget i jorden, naboerne kom og gjorde og oså at høste det. Min far kom jo hjem på et eller andet tidspunk, men han var sikker hjemme, da der skulle såes, så der var ingen der hjalp den andet år, så min far kunne se, at det ikke nyttede at blive der, de skulle væk. Jeg tror ikke, at de bare forlod, men sagde det til panthaverne, man kunne jo ikke bare forlade de dyr der var der.
På en eller anden måde havnede de i barakker ude bag slagteriet. Jeg tror ikke de boede der så længe. Min bror er nemlig født i strandge 25, mindre end et halvt år efter, at de kom til Thisted.
Det varede ikke længe før de Flyttede i Nørregade 17ved siden af de to frøkener Banner, jeg ved ikke hvad de levede, de havde lidt silkepapir bland andet som de solgte af. Jeg er født der men vi boede der ikke så længe, af en eller anden grund flyttede vi hen i nr,36, i kort tid boede vi i en høj stue, der var nemlig kælder under den. Der var en slags ismejeri, men jeg kan ikke huske at have set det. DDet er mærkelig, for jeg kan huske noget om lejligheden oven over, Den husker jeg måske fordi mine søstre en gang, vi var alene hjemme proppede mig ind mellem lagner og dynebetræk.
Dem med ismejeriet må have været stærke, der var støbt to store cementkar der ude under de små køkkener, der på et eller andet tidspunkt blev indrettet to små lejligheder.Vandet skulle de hente ved pumpen oppe i gården. Karrene blev brugt til store junger med mælk.
I 23 og 24 arbede min far på kalkværket. Jeg er klar, at noget gik galt, om min far blev medlem af fagforeningen, så der var en strejke eller noget andet, det ved jeg ikke, men jeg tror ikke, at han på det tidspunk var i stand til at protestere. Men noget måtte være sket, for kommunen ansatte han næste forår, hvor han arbejdede indtil efteråret 31. I juledagene blev han kørt ned af en hestevogn. Den ene hjul rev fars musler i skinnebenet fra hinanden. Det er helt utolig, at de fik det sat sammen. Men det tog mindst halvanden år inden det var lægt. Det meste af tiden var
han indlagt. Det er mærkeligt at tænke sig, at det samme skete for mig i 99, mindre en 50 dage efter var det i orden trådene fjernet.
Min far havde efter ulykken ikke fast arbejde lidt om sommeren ved murermestere.
Jeg mener, at vi imden vi åbnede butikken havde købt en grund. Jeg tror det var Kolonihaveforbundet, der havde et stykke jord ned mod åen lige efter Alderdomshjemmet. Det var så solgt med ugentlige afdrag i sommerhalvåret. En havde købt det om han glemte at betale eller meldte fra, det aner jeg ikke, men vi tog det. Jeg er sikker på, at det lysthus, der stod på grunden ikke var lavet af min familie. Min far byggede med det samme et murstenshus til grise ind imellem har der også været høns. Min far nåede at have grise mens de var noget værd, men pludselig var de ikke noget værd, Derefter skulle man have svinekort, jeg tror han gjorde det et par gange. Så havde vi søer nogle år.
På grunden dyrkede vi grøntsager, min far nåede at få et par præmier, men så var der en, der sagde det var snyderi, min far fjernede alt, hvad han har udstillet, siden hen deltog han ikke i det mere.
Den store grund gav jo masser af afgrøde, som ud over vi spiste af dem solgte i butiken. Vi havde fået en Amagerhave i Arbernes brugs. Det må jo have været før vi købte grunden, ellers havde vi ikke fået. Der blev hovedsalig dyrket selleri plus smågrønt til butiken.
I 27 eller 28 begyndte min mor at sælge frugt og grønt.
Da far efter ulykken skulle til at arbejde, hav der jo været en anden der i somre, så det blev ikke til noget.
Min mor passede butikken indtil tyskerne kom, havde butiksdøren ikke været lukket. Samtidig syede hun veste og bukser for en skræder jeg ved ikke hvem. Skræddersyet tøj blev syet i hånden på skræderens bord. Men veste og bukserblev syet på maskine. Vi havde jo en frugtgrosser Nielsen i Vestergade. Han leverede nogle af varerne. Jeg tror han kom en dag og ville ikke læsse af uden, at han fik penge.
Far kom hjem fra arbejde cyklede op og sældte ham ud. Lidt efter kom han og smed hatten ind i butikken, og så bar han varer ind i butikken.
Ca.32 blev der en GASA i hans garage, hvor den var indtil under krigen. Der var ikke salgur, det fik man først, da man flyttede. Det var aution på gammeldags vis. De første par fastsatte man før salget, hvad varerne skulle koste, så smed man sit kort ned i varen, men det måtte man opgive, det skete jo at der var flere kort end, der var kasser, så måtte man jo veje varerne om og fordele dem. Det holdt kun et eller 2 år, så gik man over til aution. Jeg var ikke ret gammel før, jeg var oppe for at købe varer. Min far havde jo næsten altid arbejde om sommeren, så kunne han jo ikke gå derop. Autionen viste sig at være en god forretning for os. Hvad mange ikke tror, så var der ikke meget frugtavl i Danmark. Vi importerede frugt æbler helt fra Australien i store tønder. Da der kom importforbud for det, så var der jo nogle der kom i klemme. Nielse havde købt masser af tønder og betalt dem. Det skulle man jo før de blev læsset på båd til Europa. De kom til Thisted, de stod på toldboden til de rådnede. Han kunne ikke få lov til at importere dem.
Så der først i trediverne blev der plantet en del frugt. De blev så solgt på auktionen. De første år var det kun nogle få kasser, dem gad de store forretninger ikke byde på. Så kom krigen og maksimalpriserne, så skulde de sælges til der plejede at køre dem. Det var alle de små butikker, de kunne sælge hele kasser til faste kunder.
De første mange år, var det mig, der omaftenen talte pengene og skrev dem ind i en stor bog. I de første år var det helt nede på en krone. Da de solgte forreningen ca. første oktober 44, var der solgt for over 40,000, 0 kr. ¤ måneder efter, var den lukket.
Gennem trdiverne var der meget nødhjælpsarbejde. Der blev bygget veje, skoler, alderdomshjem, sikkert også Thisted biblotek og stadion- Min far har arbejdet ved noget af det jeg kan huske at han var med til stadionet. På bibloteket havde Carlsberg fondet givet billede lavet af Jens Søndergård, det kostede 30,000,00 kr. Der var voldsom diskutionen om de penge, men de kunne jo ikke bruges til andet. Min far har også en enkelt gang slået skærver. Pludslig en dag fik han besked, at når han havde nået sin ugentlige mængde, så skulle han komme ned på kommunekontoret. Han var ikke glad for, måtte han ikke arbejde mere. Men det var en god nyhed, han skulle ud og holde øje med nogle arbejder, der gravede grøfter langs med vejene. Han skulle ikke jage på dem, men de skulle ikke lægge og soven rundt omkring. Det var et ekstraben til ham, han fik løn for hele ugen. Nødhjælpsarbejde var bare 40 timer om ugen. Han fik de sidste 8 timer for at lave regnskab.
Min far var altid nede i fagforeningshuset om morgenen, det kunne jo være, at der var arbejde. Det var han også 5 novenber 40. Så holdt der pludselig en rutebil udenfor. Alle de arbejdsløse blev jaget ind i den, jeg ved ikke om det var tyskere eller danskere. de blev kørt til Hanstholm. Ingen sf dem havde noget som helst med, de tørstede og sultede hele dagen, så blev de kørt hjem, de fik besked på hvornår de skulle køre dagen efter. De var jo nødt til at møde for nu stoppede understøttelsen. Min far var derude til lige efter nytår 42 til r3,, så kunne han få arbejde ved murermestre, de manglede jo folk, de tjente jo mere ved tyskerne
I mellemtiden havde far solgt sin grund til chakbejsen i Hanstholm. En af hans folk kom i lange tider med en ugeløn til far. dem ville han have brugt tl at betale grunden, min far sagde nej, de penge betaler jeg jo skat af. Der blev bygget er hus på grunden, den kaldte man villa FUP, de fleste af materialer kom jo fra Hanstholm, på den Danske stats vejne.
Min far var VANDBÆRER i både fagforeningen, socialdemokrarer, arbejdernes radioklub. I mange tog han som fanebærer for egne ud til forskellige fester. det var ikke altid han fik en kop kaffe, men måtte selv købe den
Trediemaj 42 dør Stauning og bag far ryg bestemte man, at Oskar Andersen skulle stå med fanen far pudsede fanen Oskar hentede den. Da han kom tilbage med den, sagde far, hvad skal jeg med den jeg er ikke fanebærer mere.

I thisted bogen spør man, hven er helene, det forstår jeg ikke for den burde være mange, der kendte hende.Hun hed Helene Thingård, jeg mener efternavnet er korrekt. de var 17 eller 19 søskende plus en dreng, måske en af pigernes ved jeg. Han boede i fyrrerne i skyum, jeg har mødt ham, men den gang vidste jeg ikke, hvor han kom. Han var vist arbejdsmand, konen havde en butik midt i byen med slik og kager, jeg tror de lukkede, når de gik i seng.
Helene kom til Thisted ca 25, jeg tor hun var på asylet til 36. Der var bygget et stort hus til K F U K, som lige var oprettet. Jeg ved ikke om de havde hele huset, der var mindst 2 etager. Jeg har flere gange for min mor bragt et eller andet der op. Vi kom ikke over dørtrinet, der var et tabu, set bagud, så synes jeg det var mærkelig, at tolv tretten årige drenge ikke måtte komme inden for. Men det skyldtes måske de affærer, der allerede havde været i søndagsskolen.
Viseskoleindspektør boede oprindelig i en embedsskole lige ved siden af Vestre Skole. Medens jeg gik på skolen, var vi over i den. Jeg kan huske en hel masse stenøkser og lignende. Det jeg husker mest var en skål, hvor han havde danske mønter, jeg husker ikke om der var nogle rigtg gamle, men han fortalte, at hvergang der kom en ny, så kom den derned. Jeg tror allerede den gang, var han flyttet ud af huset.
På et tidspunk ca. 40 blev han enke, helene blev ansat som husbestyrerinde. Jeg er ikke klar over, hvornår museet i Thisted er åbnet, men jeg er sikker på, at det meste af hendes tid var der. Jeg er sikker på, at jeg så sent som 60 har set hende være på museet. Jeg har set hende efter 70 i min mors hjem.