Nørregade fra sidst i tyverne til midt i fyrrerne, hor jeg mistede følingen med byen.Vi starter ved Nørregade ende ud af byen..
På Nørrealle bag ved os var der et værtshus, jeg husker ikke noget om den. Desuden var der et brødudsalg, vist nok mest en slikbutik. Det første hus på Nørrealle var en købmandsbutik.
Ud over de butikker jeg nævner, var der flere gange en gående fiskemand i gaden, jeg tror ikke at det var den samme hver gang. Vi havde tre mejerier i byen, jeg er næsten sikker på, at de alle kom i gaden, jeg tror, at i heleperioden solgte mælk i løs mål, vi kom ud med kander eller spande til mælken. På et tidspunkt begyndte man at sælge børnemælk på flaske, det var ude ved landmanden, det blev stort set gjort, som man nu skal hos alle landmænd, det var upasteuriseret, men hele vejen under meget skrappe overvågning. Jeg ved ikke, hvornår man begyndte at pasteurisere mælk. Efter at mange mennesker blev syge af mælk i Gladsakse ved København nogle døde vist nok. Så blev det indført ved lov i 42 eller 43.
Det sidste hus i højre side var der længst bagude i min tid en forretning jeg husker ikke , hvad de solgte, men jeg mener at kunne huske noget med reb og måske til erhvervsfiskere.
På venstre side lå der en række sandsynligvis luksushuse efter datidens format. Det første hus efter dem, der boede en familie, der var kommet dertil sidst i tyverne. De var ludfattige konen gik rundt og forsøgte at sælge noget af hendes mands arbejde. Vi kaldte dem fornikleren ingen forstod, hvorfor de var der eller, hvordan de kom der. Langt senere da deres børn var ude af skolen lærte vi dem at kende.
Da jeg var ud af skolen og begyndte at gå på restaurant lærte jeg efterhånden deres søn at kende. Det var jo mærkeligt at først stod han på torvet og sang til guds ære, så delte vi en halv konjsk i sommerlyst.
De var medlem af Frelsens Hær, de var garanteret gået ned med en virksomhed et eller andet sted, der kunde man jo ikke have en skyldner i hæren. Vi havde jo ikke set dem medens de gik i skole, de måtte sikkert ikke lege med os. Nogle elever i syvende klase blev flyttet til en anden skole, så min søster kom til at gå sammen med en af pigerne, så i et par år kom hun i vores hjem. Senere da mine søstre var forsvundet til København traf jeg hende hos en af mine skolekammerater, Hvor hun var blevet stuepige og serverede kakao og boller for os.
jeg sagde du til hende og brugte hendes fornavn. Straks sagde hun, hvornår har vi drukket dus og jeg hedder Frk. Nielsen.
Ved starten til kastet i det første hus,, var de 2 forretninger ejet af den samme. Den ene var med sæbe parfume og lignende ting. De anden var slik, brød og mælk og slik. Om søndagen kunne man tjene en flot is ved at være med til at lave den. Der foregik på den måde, at der midi i et større trætønde var en kæmpestor røremaskine. Tønden blev fyldt op med is og salt, så bliver det rigtig koldt. I den store røremaskine kom ismassen ned, og så skulde vi stå og dreje rundt med et håndtag , som drev piskeriset, til det var færdig, det måtte vist kaldes softis. I starten kendte vi ikke til vafler, der blev brugt det vi i dag kalder iskager, nogle meget store, hvor isen blev lagt på.
På den anden side lå der en købmandsforretning, drevet af den samme familie i sikkert over 60 år. Godt nok overtog konen forretningen en gang sidst i trediverne, men han må have fået den igen, for han drev den måske til han blev 90 år for måske ca. 20 år siden.
Lige efter købmanden var de en rulleforretning med håndkraft. Det kostede en øre i minuttet at leje den, og det samme pr. stok når rullekonen gjorde det. Lidt længere henne var der en med motor, jeg kan ikke huske hvor.
Nørregade 36 for et stykke for sig selv i nummer 34 boede Momtoft med sin hvide hest i vinduet, hun solgte optændingsbrænde petroleum og sidst men ikke mindst tørv. Det var ikke æltet tørv, det var skåret tørv, de kom hjem en sommerdag, så skulle de hejses op på loftet. Min søster som er yngre end mig hun var arrig over at skulle hjælpe med det, jeg mindes det som en sjov dag. En gang om ugen fik hun sin forretning fyldt op med varer fra arbejderforeningen som hun også solgte, vi fik den gang 10 & i dividende, så lidt kunne hun jo tjene.
På den anden side lå der en bagerforretning, og så en barbersalon, der var 2 den anden lå lidt nærmere byen.. så var der igen en købmandsbutik. I de lige numre var der en skomager altså en der reparerede sko i kælderen., i lang tid ca. 35 hentede jeg og bragte sko ud, min ugeløn var en hel krone., det var i den høje ejendom. Så var der en indkørsel til tømmer , bygningsmateriale vist nok også foderstoffer.
I en af de små huse derefter var der en forretning, jeg husker ikke hvad..
På samme side var der en cykelreparatør..
På de ulige numre var der to slagtebutikker og mellem den var de r en grøntbutik og en træskomand.
I en af gårdene på de ulige numre var der heste. De blev brugt til rustvognen og kørsel for Thisted bryggeri. Ham der havde det havde en eller anden forretning på de lige numre, jeg husker ikke hvad. Han havde også en karet til bryllupper.
Desuden boede søstrene Banner der, de solgte julepapir, kuverter , tråd og lignende. Bag ved deres handel var der en skindopkøber, sikkert alle skind fra et stort område kom der ned. De blev bare saltet og formentlig sendt videre til et garveri.
På de lige numre var der nu slags saddelmager, de lavede alt i skind og læder Jeg tror det var samme som ejede et vaskeri. De var også buntmager syede rigtige pelse, sikkert også ræveskind, som en slags halstørklæde, en meget vigtig ting for nogle, det lugtede jo, som om de havde råd til det.. Så er der en købmandsbutik på begge sider af gaden , den ene lå på hjørnet af en sidegade. Den anden lige overfor, den var også en stor foderstof og brændselshandel. Jeg husker ikke hele historien, men de havde flere selskaber altså aktieselskaber, de lod en af dem gå konkurs, og så lod de vist en af de andre købe det. Folk var meget vrede, dem der have penge til gode fik ingen, men dem som skyldte noget måtte betale.Det var vist lige efter høst, så der var landmænd, som ikke fik deres penge
Lige efter købmanden var der et bageri og en slagter.
På de lige numre var der endnu en gartnerbutik med et støre udvalg masser a grønne planter, store aspidistra og lignende, de bandt også kranse, det var et familieforetagende en mor og vist nok et par ugifte sønner, jeg tror de havde hele ejendommen, og vist nok noget, som lignede et gartneri et eller andet sted, jeg ved ikke hvor
På hjørnet af vist nok Ågade var der en lille forretning, som solgte alt til syning lige fra elastik, strømpebånd, tråd og knapper, jeg tror også knaphuller i folks tøj og lavede knapper til pigernes kjoler. Før den i nr. 17, hvor jeg er født boede søstrene Banner her kunne man købe silkepapir og glanspapir ti julesager. I selve Ågade var der en stor brugsforening. Det var den gang, at de fede bønder i langs med fjorden havde Vestergades Brugs, de fattige mod Nors og Vandet havde Nordthy brugs, Arbejderne havde som bekendt deres egen Danmarks første brugs. For sig selv.
Så lå der to hoteller en på hver side. I baggården til grandhotel holdt DUI til. I den bagerste bygning oppe under taget med en trappe op i den ene ende og en utroligt langt lokale, godt der aldrig gik ild i den. Jeg husker en gang vi skulle til pølsegilde der oppe. Stor var skuffelsen, da det ikke var røde pølser men medisterpølse.
Nørregade nr. 2 var efter datidens forhold en kæmpestor isenkræmmer, jeg tror med 6 meget store vinduer.
Så er vi på nytorv Nørregade er slut, men på nytorv er der forretninger hele vejen rundt og en enkelt restaurant.
Den ene af butikkerne var, hvad vi dag vilde kalde delikatesse og oste butik.
Min bror og jeg havde en del duer, dem solgte vi ungerne fra vi fik mellem 40 og 50 øre for dem. Vi fangede også rejer i fiskerihavnen dem fik vi mellem 3 og 4 kroner for pundet af. I dag forstår jeg ikke, at Busted kunne sælge dem, i mine øjne var det meget dyr Almindelige arbejder tjente en krone i timen..
Så når vi frem til Nørregade 36 mit barndomshjem, jeg er godt nok født i nr. 17 , men jeg tvivler på, at jeg nåede at kunne gå medens vi boede der. Forment har huset været for en familie, men sikkert først i 19 tallet, blev huset ændret så der blev tre boliger, den ene som ismejeri , bag ude blev der lavet en tilbygning til de øverste 4 værelser, så at der blev 2 små lejligheder med køkken på ca. 35 m2. I kælderen blev der under køkkener lavet store kummer med vand i så at mælken kunne holdes koldt. I starten hørte de værelser på loftet til de små lejligheder.
Vi startede med at bo i en af de små lejligheder ikke ret længe, jeg har kun en enkelt erindring derfra. Grundlovsdag åbnede vi en grøntbutik i kælderen i 27 eller 28. I de små lejligheder boede der i de første år familier med op til 4 børn. Min far købte ejendommen vist nok i 31 ved samme lejlighed blev der indlagt vand, jeg kan huske pumpen i gården, det må have været et kæmpe arbejde for dem, som havde ismejeri alt det vand som skulle slæbes i kælderen.
Inden mine forældre flyttede i 44, var det vis kun aldersrentenyder som boede der. De ville jo ind til byen, så fik de en højere ydelse.
Jeg tror der blev lagt vand ind, da vi flyttede neden under. Jeg forstår det ikke i dag, vi måtte nemlig udskifte de fleste rør i kælderen der var jo fugtig der. Hvor mærkeligt det lyder i dag, rørene var kun galvaniseret indvendig så de tærede op udvendig.
Strømmen blev lagt ind lidt senere, hvis det havde været i dag , hade det været ulovlig, det var nemlig de gammeldags snoede ledninger, de blev bare trukket frit fremme overalt i huset, trukket gennem små øskner og bare en stikkontakt i huset. Det samme skete , da vi i 31 fik radio, der kom en mand og trak en ledning rundt i rummet, der var jo langt over til radioen. Det var et rent tilfælde, at vi fik en radio. En af Danmarks dygtigste smede på stenhuggerværktøj, havde kunder over hele landet, men de var ikke så flinke til at betale, jeg tor at det var mest fattigste tidspunkt i min levetid. Smeden var lokket til at købe en radio på afbetaling. Men da han ingen penge havde til forhandleren, og konen skyldte noget i vores butik, gik far med til at slette den regning og så betale regningen restgælden var 180,00 kr. rigtig mange penge den gang.. Nu vi taler om el tror jeg at Thisted var den første by i Danmark, som fik vekselstrøm. Jeg tror i 35.
Jeg kan også huske , at man bag brugsforeningen rørlagde det sidste af åen hen til Amager havene. Siden begik man en stor fejl, som man siden hen må have fået en masse vrøvl med. Thisted var igen på forkant, alle skulle have træk og slip. Hvor det var lettest blev det simpel ledt ned i den rørlagte å og ud midt i havnen. Det må på et eller andet tidspunkt have kostet en formue at ændre det.
Men igen tror jeg , at Thisted var den første by i Danmark uden nat renovation. Den eneste i hele byen som var fritaget var jeres nabohus nr.34 hun skulle bruge det til sine grøntsager. Hele hendes butik og den hvide hest er på museet.
I min barndom havde byen også en heks, hun hed noget i retning af Mine Lynge, hun boede nogle år i en af lejlighederne. Det stank inde hos hende sikkert ikke snavs, men alle de mærkelige ting hun havde i sprit. Jeg mener, at drev spådomskunst for penge. Hun nåede at få telegram fra kongen hun blev nemlig 100 år, jeg kan ikke huske om hun inden var flyttet på alderdomshjem.
Dette er min fortælling om Nørregade hvor jeg var barn, jeg husker lidt forskellig fra den gang, jeg ved ikke om alt kan gøres tilgængeligt for alle mennesker, men jeg tror, at efter i har læst det vil styrte ud og finde nogle, som kender andre gader.
I mine barndoms erindrer er der 4 udflugter, som en kreds af de fattige gjorde. Vi gjorde det på 2 måder, det ene år på mindst 2 fiskerbåde, jeg kan huske 4 af dem, og den sidste er i 31. Hver anden år foregik på lastbil. Vi var både i Klitmøller og Hanstholm. Da vi var i Klitmøller var det et forfærdelig vejr, så vi fik lov til at lave kaffe i noget , der lignede en garage, der var hvert fald store døre, så vi kunne få lys en Vi kunne jo ikke få primusen til at virke. Udenfor. De 2 gange vi sejlede var vi den ene gang et sted på Mors, den anden var vi på Livø, set på i dag kan jeg ikke forstå, at de ikke kom og jagede os væk, men vi så ingen mennesker der Men var nede i en meget stor udgravning, hvo der stod et træskur til arbejderne. Jeg kan huske, at alle deres ejendele lå frit fremme, primus kort og arbejdstøj. Jeg gætter på, at vi slet ikke måtte gå i land der..
Jeg kan også huske at Palæ Thomsen engang i trediverne satte en af hans lejere ud i nr. 25. Han og en ande bar tingene ud på fortovet min far blandede sig. Han fik fat i kongens foged, det var jo selvtægt, så de måtte bære det ind på plads. Jeg mener, at han var der ind til lejerne var tilfreds. Man må jo ikke lave selvtægt.
Engang i trediverne boede der en vaskekone i nr. 25. Hendes datter fik et uønsket barn 44 blev stævnet. Barberen lige over for os svenden ville have fri. Det kunne han ikke få for mesteren havde en vigtig møde. Da mesteren var gået ville lærlingen have fri, det kunne han ikke få for svenden havde et vigtig ærinde. Da svenden var gået så låste lærlingen og forlod den. De mødtes alle oppe i retten, jeg har en fornemmelse af, at det var en bevidst handling fra dommeren.
