44 og 45

I sommeren forlod jeg i en periode gartneri, Jeg fandt et job på en lille sølvfabrik. Det reneste svindel på alle leder. Jeg ved ikke hvorfor der var maksimal pris på sølv og kobber. Sølvet måtte koste 15 øre pr gram,vi betalte 55 øre. Jeg kan ikke huske prisen på kobber, men vi gav 5,50 kr. pr kilo, Det var meget vigtig at få fat i det når vi sendte afklip fra messing plader ud for at få nye plader skulle man tilsætte lidt kobber. Jeg arbejde i den ene ende af blågårdsgade og havde et værelse i den anden ende hos en enke der havde boet der siden der i baggårdens bagerste ende blev bygget huse i 4 etager. Der boede en enke oven over hende, som også havde boet der sdn de blev bygget, de havde ikke været i hinandens lejligheder før året før under folkestrejkerne. Den ene havde jo noget den anden havde, så de måtte slå det sammen, nu gik der næsten ikke en dag uden de var sammen. Jeg havde meldt mig ind på Akademisk. den havde et navn mere, jeg ikke husker. Store drømme en realeksamen og så et to årig studentereksamen. og så videre men det blev kun til det første, det var for strengt, en rimelig raleksamen med store karakter i et par fag og masser af jævne. Skolen lå i Nyrupsgade, der var kun en bygning mellem den og Shellhuset. I marst tog tyskerne den til flygtninge, så vi måtte væk, jeg tror, at det var en fejl af tyskerne, jeg tror ikke, at man havde bombet huset, hvis ikke vi var væk. I huset var der mindst 300 elever fra kl. 8 til det tidspunk, hvor de fleste kunne komme hjem inden spæretiden, der var enkelte der nogle gange forsvant inden sidste time var færdig.
En af mine skole kammerater pressede mig til at tage med ham hjem en bestemt dag i ugen, jeg gav efter en gang, der var mange i huset, jeg fandt ud af, at det var nogle der diskuterede en gang i mellem var der en der talte til os alle, da jeg tog hjem om morgenen var jeg ikke helt sikker på om det var mod eller for tyskerne. Jeg sad længe ved siden af en mand uden at vide, hvem han var. Han sagde, at han havde troet på, at det rigtigeste var, at der kun var en mand der bestemte det hele, men han havde indset, at der kun var mennesker og ingen var guder. Lidt senere var der en der sagde ved du hvem det var, det gjorde jeg ikke, det er Harrald Bergsted, jeg huskede at han havde skrevet nogle sange, som mine store søskende sang for os. Jeg ved ikke, hvad han gjorde under krigen, men han blev dømt for et eller andet efter krigen, Ude på sølvvare fabrikken tog jeg sporvognen ud til juvelerer og hntede sølv i papkasser, utrolig at det gik godt, kasserne var sommetider fyldt helt op., så man kunne se, hvad det var.
Fabrikken lå på n etage i en gård, hvor der ikke boede en eneste lovlig, det var masser af små virksomheder. Vi vidt hvem der var i den anden ende. Det opdagede vi da den blev sprængt i luften og ende vægen ind il os. I mine øjne var det tåbelig, at man gjorde det. De producerede instruenter til læger, det havde jo ikke rigtig noget med krigen at gøre, der havde jo heller ikke været vagter. Det var jo lidt koldt indtil vi fik lavet en ny væg. Der va jo meget at ydde op på, dels voe egne ting, men også hvad de ndre havde sendt ind til os.