fredag den 29. juni 2012
Mink
Cykkelhandlerns søn Thorkild, som jeg gik i klase omme på reaskolen og en ejendomshandler begyndte at avle mink,på nørrealle, den sidste grund som lå tom blev fyldt med minke bure sikkert også ulovlig den gang, men det var jo agtværdige borger i byen, Jeg har ingen ide om de fik noget ud af det. Jeg tror, at Thorkild er død uden at få efterkommer. Han var mærkelig, han fik altid høfeber, jeg tror også, at han gik med sin mor i hånden i mange år, ,
Sygehus
Så kan i jo se hvad der sket i de mange år 04,05,25,0551
Mine indlæggelser er nok uden interesse til min helbred, men det kan være en sjov liste og en viden om, hvordan det har været i Danmark i 87 år. HVIS I ØNSKER DET KAN JEG ÆNDRE DEN MEN JEG VIL TRO AT DET TRODS ALT ER EN SJOV HISTORIE
Jeg var helt nyfødt, da jeg i 25 blev indlagt på sygehuset i Thisted. Min mor gik op og jeg ammede. Jeg gætter på, at de var bange for, at det kunne være noget i retning af den sorte død. De endte med at sige han kan ikke tåle uldtøj, men det kan ikke passe for jeg brugte hjemmestrikkede undertøj til jeg var 11 år. Overlægen var meget flink, han sagde hun kunne tjene lidt penge ved at rulle gazebind op, de blev jo vasket og genbrugt. På den måde kunne hun amme mig tre gange en gang i døgnet uden at gå hjem og samtidig tjene lidt penge.
Næste gang var i 43 jeg havde fået betændelse i min ene storetå den praktiserende læge rev neglen af 2 gange. Sidste gang sagde nu er der lidt dødt kød, du må på sygehus for at få det fjernet.
Jeg blev indlagt. Det første der skete var, at jeg blev puttet i en badekar og en portør SKRUBBEDE mig. Klippede mine negle, der var jo ingen der havde bad derhjemme.
Jeg blev lagt i en seng, jeg måtte ikke en gang gå på toilettet, jeg mener jeg lå der i ca. 6 uger og dagligt skiftet forbinding med borvand. Så blev jeg opereret og ca. en uge efter sendt hjem, jeg tror sygeplejersken kom nogle gange og så på det.
Næste gang var i 44 busmanden åbnede døren før han holdt og jeg holdt ikke ordentlig fas så jeg faldt ud af bussen. Jeg blev bragt til Gentofte, hvor jeg lå i ca.2 uger med hjernerystning.
Så var det i ca. 60 jeg fik fjernet mandler på Rigshospitalet. Jeg havde en halslæge i Hvidovre, der samtidig opererede der. Jeg kunne bare selv underskrive et stykke papir og selv bestemme datoen.
Jeg ved ikke men jeg føler, at jeg var meget syg derude, det er jo noget, der normalt kun varer få dage men jeg var der i mindst 2 uger. De første dage hjemme besvimede jeg flere gange, så jeg var hjemme det neste af 3 uger.
Så forlod vi Hovedstaden og flyttede på landet. Flere gange i 66-68 havde jeg læge om natten, min mave var helt opspillet, hver gang blev jeg sendt på sygehus, hvor man foretog nogle undersøgelse, det endte med, at jeg stoppede med at spise salat, så skete det ikke mere. Det var på Sæby sygehus.
Igen på Sæby sygehus 71-72 Jeg snublede når jeg trådte forkert ramte et dørtrin med højre fod. De forsøgte med forskellige ting stød og varme indtil de indlagde mig. I ca. 6 uger lå jeg der ude, hvor jeg prøvede mange ting inderst inde tror jeg, at jeg var forsøgs kanin. Der kom utrolig mange læger for at undersøge mig. Jeg var på kolonien flere gange, hvor de prøvede utrolig mange ting dernede den jeg lå under blinkende lygter, de sagde jeg var sej jeg sad og kiggede på underlige billeder og skulle fortælle hvad jeg så, jeg syntes, at alle lignede flagermus. De tømte mit kranium for væske for at fotografere den, jeg ved ikke rigtig, hvad de gjorde jeg besvimede og faldt på gulvet, jeg havde flere sår da jeg kom hjem efter nogle dage.
Det sidste var en professor fra rigshospitalet, jeg ved ikke, hvad han var professor i men jeg så ham mindst 3 gange. Han fortalte, at nu ville han tage hjem og læse alt, hvad der stod om mig. Den sidste gang sagde han, jeg har læst alt hvad der er skrevet om dig, vi kan ikke finde ud af noget Jeg kan ikke sige om han var klog, jeg mødte ca. 2 eller 3 måneder efter nogle, der har kendt ham. Jeg sagde, at jeg var forbavset over, at han pludselig var død. De sagde han har været syg længe.
Så kom jeg ud for en ulykke i 99. Jeg blev smadret af en tåbelig betjents vanvittige kørsel på motorvejen. Jeg sad spændt fast i min bil og måtte befries. Tilfældig kom der en lægeambulance i det andet spor. Jeg fik en indsprøjtning. Jeg sagde ikke et ord i mindst 3 uger,
Jeg synes, at vi på stuen fik utrolig meget antibimedicent. Jeg ved ikke noget om, om det var almindeligt. Vi fik almindelig penicillin. Jeg tror, at jeg i næsten 2 uger fik noget, der gjorde armen helt blå. Man skiftede mellem armene,
Ca. 40 dage efter blev jeg sendt hjem med et hofmands stativ. Kommunen havde fået besked på, at skruerne skulle renses hver dag. Det skete nogle få dage så hver anden og så to gange om ugen. Jeg henvendte mig mange gange på sygehuset, jeg havde ondt i benet. Jeg blev flere gange fotograferet der er ikke noget galt. Men en dag kunne de pludselig se pus ved skruerne. Jeg fik omgående taget en blodprøve. Jeg tror det var en søndag, så jeg fik omgående udleveret 100 piller. Det var nogle meget kraftige antibiotika, jeg fik en i munden straks. Det var sikkert helt ulovlig der var bare en elastik rundt om dem g ret hurtig forsvandt smerterne.
Ved ulykken fik jeg en kateter til urinen, da jeg blev indlagt den 20,8,99. Jeg kom ind på rigshospitalet i november, nu skulle den fjernes, det viste sig, at de godt kunne lave det i Slagelse, men de kunne ikke finde ud af hvad de skulle gøre.
I vinteren var jeg på venteliste i Holbæk, jeg ville helst i januar eller først i februar. Vist nok den 19,2 kørte jeg mod Frederikshavn op til min søsters runde fødselsdag. Inde i tunnellen ved Limfjorden ringede min søn, der var kommet et brev jeg skulle stille i Holbæk dagen efter. Jeg ringede omgående til Holbæk. Jeg fik den besked DU STILLER I MORGEN ELLERS VIL VI IKKE OPERERE DIG, det gjorde jeg ikke jeg fik en aftal de med Slagelse så jeg kunne opereres i vores forretnings lukke tid januar måned.
Jeg kom lejlighedsvis ud på ortopædisk til undersøgelse, så en dag tog de stativet af. Jeg fik et stykke af hård plastik som jeg skulle gå med. Jeg fik fornemmelse af at benet ikke hang sammen, jeg ringede der op. De spurgte om det gjorde ondt, jeg sagde nej, så hænger det sammen, du kommer til den tid vi har aftalt. Jeg kom, og det første han sagde, var DET HÆNGER IKKE SAMMEN. Så fik jeg indopereret et rør i knoglen, som jo sidder der i dag. Jeg var der oppe mindst tre gange for at få fjernet skruer, den sidste generede mig. Den kunne godt blive siddende. Jeg fik nogle stærke piller med hjem, for det ville gøre meget ondt i nogle dage. Jeg tog den sidste pille 24 timer efter, at jeg var opereret. Jeg fik en tang med hjem, som hjemmesygeplejersken skulle fjerne de sidste clips, hvis ikke jeg havde fået fjernet nogle få på sygehuset, hun skulle til at flå dem af. Det var sidste gang i forbindelse med ulykken.
Jeg har et par gange været indlagt i Slagelse i 2 til 3 år. Første gang da fik mig stavret op til lægen. Der var ikke en læge, der kunne besøge mig, jeg faldt om bevidstløs blev kørt på sygehus. Jeg havde en kraftig lungebetændelse. En gang til, jeg lå der hjemme på gulvet. Da var jeg der kun et par dage.
Jeg kan godt se, at det er en lang udredning om min sygehushistorie. En lille tilføjelse: min far fik stort set haft samme historie med muskelen på skinnebenet, det tog næsten 2 år i 31. hvor min muskel var hvert fald i orden på under 40 dage.
Lige en tilføjelse til mine sygehusbesøg. Det er sikkert rigtig, at jeg fik udslet af uldtøj, men det var ikke tøjets skyld. Det vat uldens evne til at beholde alle pollen og renligheden ar jo ikke så stor i25
Mine indlæggelser er nok uden interesse til min helbred, men det kan være en sjov liste og en viden om, hvordan det har været i Danmark i 87 år. HVIS I ØNSKER DET KAN JEG ÆNDRE DEN MEN JEG VIL TRO AT DET TRODS ALT ER EN SJOV HISTORIE
Jeg var helt nyfødt, da jeg i 25 blev indlagt på sygehuset i Thisted. Min mor gik op og jeg ammede. Jeg gætter på, at de var bange for, at det kunne være noget i retning af den sorte død. De endte med at sige han kan ikke tåle uldtøj, men det kan ikke passe for jeg brugte hjemmestrikkede undertøj til jeg var 11 år. Overlægen var meget flink, han sagde hun kunne tjene lidt penge ved at rulle gazebind op, de blev jo vasket og genbrugt. På den måde kunne hun amme mig tre gange en gang i døgnet uden at gå hjem og samtidig tjene lidt penge.
Næste gang var i 43 jeg havde fået betændelse i min ene storetå den praktiserende læge rev neglen af 2 gange. Sidste gang sagde nu er der lidt dødt kød, du må på sygehus for at få det fjernet.
Jeg blev indlagt. Det første der skete var, at jeg blev puttet i en badekar og en portør SKRUBBEDE mig. Klippede mine negle, der var jo ingen der havde bad derhjemme.
Jeg blev lagt i en seng, jeg måtte ikke en gang gå på toilettet, jeg mener jeg lå der i ca. 6 uger og dagligt skiftet forbinding med borvand. Så blev jeg opereret og ca. en uge efter sendt hjem, jeg tror sygeplejersken kom nogle gange og så på det.
Næste gang var i 44 busmanden åbnede døren før han holdt og jeg holdt ikke ordentlig fas så jeg faldt ud af bussen. Jeg blev bragt til Gentofte, hvor jeg lå i ca.2 uger med hjernerystning.
Så var det i ca. 60 jeg fik fjernet mandler på Rigshospitalet. Jeg havde en halslæge i Hvidovre, der samtidig opererede der. Jeg kunne bare selv underskrive et stykke papir og selv bestemme datoen.
Jeg ved ikke men jeg føler, at jeg var meget syg derude, det er jo noget, der normalt kun varer få dage men jeg var der i mindst 2 uger. De første dage hjemme besvimede jeg flere gange, så jeg var hjemme det neste af 3 uger.
Så forlod vi Hovedstaden og flyttede på landet. Flere gange i 66-68 havde jeg læge om natten, min mave var helt opspillet, hver gang blev jeg sendt på sygehus, hvor man foretog nogle undersøgelse, det endte med, at jeg stoppede med at spise salat, så skete det ikke mere. Det var på Sæby sygehus.
Igen på Sæby sygehus 71-72 Jeg snublede når jeg trådte forkert ramte et dørtrin med højre fod. De forsøgte med forskellige ting stød og varme indtil de indlagde mig. I ca. 6 uger lå jeg der ude, hvor jeg prøvede mange ting inderst inde tror jeg, at jeg var forsøgs kanin. Der kom utrolig mange læger for at undersøge mig. Jeg var på kolonien flere gange, hvor de prøvede utrolig mange ting dernede den jeg lå under blinkende lygter, de sagde jeg var sej jeg sad og kiggede på underlige billeder og skulle fortælle hvad jeg så, jeg syntes, at alle lignede flagermus. De tømte mit kranium for væske for at fotografere den, jeg ved ikke rigtig, hvad de gjorde jeg besvimede og faldt på gulvet, jeg havde flere sår da jeg kom hjem efter nogle dage.
Det sidste var en professor fra rigshospitalet, jeg ved ikke, hvad han var professor i men jeg så ham mindst 3 gange. Han fortalte, at nu ville han tage hjem og læse alt, hvad der stod om mig. Den sidste gang sagde han, jeg har læst alt hvad der er skrevet om dig, vi kan ikke finde ud af noget Jeg kan ikke sige om han var klog, jeg mødte ca. 2 eller 3 måneder efter nogle, der har kendt ham. Jeg sagde, at jeg var forbavset over, at han pludselig var død. De sagde han har været syg længe.
Så kom jeg ud for en ulykke i 99. Jeg blev smadret af en tåbelig betjents vanvittige kørsel på motorvejen. Jeg sad spændt fast i min bil og måtte befries. Tilfældig kom der en lægeambulance i det andet spor. Jeg fik en indsprøjtning. Jeg sagde ikke et ord i mindst 3 uger,
Jeg synes, at vi på stuen fik utrolig meget antibimedicent. Jeg ved ikke noget om, om det var almindeligt. Vi fik almindelig penicillin. Jeg tror, at jeg i næsten 2 uger fik noget, der gjorde armen helt blå. Man skiftede mellem armene,
Ca. 40 dage efter blev jeg sendt hjem med et hofmands stativ. Kommunen havde fået besked på, at skruerne skulle renses hver dag. Det skete nogle få dage så hver anden og så to gange om ugen. Jeg henvendte mig mange gange på sygehuset, jeg havde ondt i benet. Jeg blev flere gange fotograferet der er ikke noget galt. Men en dag kunne de pludselig se pus ved skruerne. Jeg fik omgående taget en blodprøve. Jeg tror det var en søndag, så jeg fik omgående udleveret 100 piller. Det var nogle meget kraftige antibiotika, jeg fik en i munden straks. Det var sikkert helt ulovlig der var bare en elastik rundt om dem g ret hurtig forsvandt smerterne.
Ved ulykken fik jeg en kateter til urinen, da jeg blev indlagt den 20,8,99. Jeg kom ind på rigshospitalet i november, nu skulle den fjernes, det viste sig, at de godt kunne lave det i Slagelse, men de kunne ikke finde ud af hvad de skulle gøre.
I vinteren var jeg på venteliste i Holbæk, jeg ville helst i januar eller først i februar. Vist nok den 19,2 kørte jeg mod Frederikshavn op til min søsters runde fødselsdag. Inde i tunnellen ved Limfjorden ringede min søn, der var kommet et brev jeg skulle stille i Holbæk dagen efter. Jeg ringede omgående til Holbæk. Jeg fik den besked DU STILLER I MORGEN ELLERS VIL VI IKKE OPERERE DIG, det gjorde jeg ikke jeg fik en aftal de med Slagelse så jeg kunne opereres i vores forretnings lukke tid januar måned.
Jeg kom lejlighedsvis ud på ortopædisk til undersøgelse, så en dag tog de stativet af. Jeg fik et stykke af hård plastik som jeg skulle gå med. Jeg fik fornemmelse af at benet ikke hang sammen, jeg ringede der op. De spurgte om det gjorde ondt, jeg sagde nej, så hænger det sammen, du kommer til den tid vi har aftalt. Jeg kom, og det første han sagde, var DET HÆNGER IKKE SAMMEN. Så fik jeg indopereret et rør i knoglen, som jo sidder der i dag. Jeg var der oppe mindst tre gange for at få fjernet skruer, den sidste generede mig. Den kunne godt blive siddende. Jeg fik nogle stærke piller med hjem, for det ville gøre meget ondt i nogle dage. Jeg tog den sidste pille 24 timer efter, at jeg var opereret. Jeg fik en tang med hjem, som hjemmesygeplejersken skulle fjerne de sidste clips, hvis ikke jeg havde fået fjernet nogle få på sygehuset, hun skulle til at flå dem af. Det var sidste gang i forbindelse med ulykken.
Jeg har et par gange været indlagt i Slagelse i 2 til 3 år. Første gang da fik mig stavret op til lægen. Der var ikke en læge, der kunne besøge mig, jeg faldt om bevidstløs blev kørt på sygehus. Jeg havde en kraftig lungebetændelse. En gang til, jeg lå der hjemme på gulvet. Da var jeg der kun et par dage.
Jeg kan godt se, at det er en lang udredning om min sygehushistorie. En lille tilføjelse: min far fik stort set haft samme historie med muskelen på skinnebenet, det tog næsten 2 år i 31. hvor min muskel var hvert fald i orden på under 40 dage.
Lige en tilføjelse til mine sygehusbesøg. Det er sikkert rigtig, at jeg fik udslet af uldtøj, men det var ikke tøjets skyld. Det vat uldens evne til at beholde alle pollen og renligheden ar jo ikke så stor i25
tirsdag den 26. juni 2012
P1 Koplev.
Jeg tror det er næsten 40 år siden at vi hørte dig første gang. Du har aldrig sagt noget så dumt, som det du sagde om smør og margarine ikke et ord var sandt.
Dengang fra ca. 20 frem til krigen var margarinen hvert fald sundere for de fattige i Danmark. De så ikke skyggen af mælk og andre sunde varer. De mange som levede af kartofler, bart rugbrød og grød kogt på vand. Der er ingen tvivl om, at de havde gavn af, at margarinen hele året havde en højt vitamin indhold, jeg er sikker på at langt over halvdelen af børn i Danmark ikke viste, hvad smør var, så langt rakte pengene ikke. Det skete først da margarinen under krigen næsten forsvandt.
Så alt det vrøvl med England og deres kolonier, vi kunne eksportere alt det smør vi havde. Den røde blok ville beholde den på grund af valutaen, som vi havde hårdt brug for. Nu jeg ved ikke om det udløste valg eller det var efter et valg, gider jeg ikke gå ind og studere emnet, men den blå blok ville have smørret frit. Om der havde været valg eller det var efter et valg det husker jeg ikke. Vi så tegninger af Hedtoft, han gled i smørret. Jeg håber, at du undersøger sagen og fortæller ærligt, at ikke et ord af det du sagde passede.
Jeg håber, du giver et lille praj om, hvornår du indrømmer dit vrøvl.
Kaj Morsing.
P1 dette brev er for længe siden sendt til jer, og det sandheden om smør og margarine, vi talte om det i skolen, jeg gik i mellemskolen, hvor det kunne drøftes, selv om der var ingen eller meget få, der fik smør til hverdag. Det var noget der blev købt, når man serverede hemmebagte boller. Man fik fra ca 2 halve kilo margarine op til næsten 4 for en arbejdsmands timeløn. Et kilo smør kostede næsten 3 timelønninger, så der var ingen arbejdere der købte smør. Når der kom gæster hentede vi det mindste man kunne købe, jeg er lidt i tvivl om, om det var et var et kvart kilo eller et kvart pund smør man hentede, jeg har aldrig set smør i dritler i min hjemby Thisted.
Jeg forventer, at Koplev omgående fortæller mig, at min historie er sand, samt at han snarest mulig får fortalt lytterne, at der ikke var et sand ord i hans smørhistorie. I min hjemby fik de fattiges børn et efter datidens forhold et godt måltid mad på asylet fra 1 oktober og vist til maj Jeg ved det eksisterede i fra midst20 til 40.så blev, det nok umuligt på grund af rationeringen.
SÅFREMT DET IKKE BLIVER KLARET OMGÅENDE KLAGER JEG TIL PRESSENÆVNET.
D R Radio- T V.
Generaldirektør. Jeg forventer, at den omgående sendes ned til hende uden cesur. I må selvfølgelig godt ringe til Dansk Folkeparti medlem af radio Rådet , stille ham følgende spørgsmål, ellers må hun selv gøre det.
HVAD SKETE DER I 1950 under HEDTOFT REGERINGEN MED SMØRET, SKULLE HAN IKKE KUNNE HUSKE DET, så må i prøve Politiken eller folketinget, hun har jo nok travlt, så det er bedre, at i gør det. I kan også se det i Blæksprutten.
Jeg forventer, at i gør det omgående og træffer en aftale med Koplev
Jeg har ikke meget tid til at vente, jeg mener faktisk sagen er så klar, at jeg inden for et par timer for at vide ,AT JEG HAR RET
Kaj Morsing
HASTESAG
Kulturministeriet.
Kan det virkelig være rigtigt, at en mand står og sige en hel masse løgn, der var ikke et sand ord i hele udsendelsen.Det er måske næsten 4 uger siden,at han ikke sagse et sand ord i hele udsendelsen. Jeg mener at det jeg skriver om at få sandheden frem er nem.
Jeg tror det er næsten 40 år siden at vi hørte dig første gang. Du har aldrig sagt noget så dumt, som det du sagde om smør og margarine ikke et ord var sandt.
Dengang fra ca. 20 frem til krigen var margarinen hvert fald sundere for de fattige i Danmark. De så ikke skyggen af mælk og andre sunde varer. De mange som levede af kartofler, bart rugbrød og grød kogt på vand. Der er ingen tvivl om, at de havde gavn af, at margarinen hele året havde en højt vitamin indhold, jeg er sikker på at langt over halvdelen af børn i Danmark ikke viste, hvad smør var, så langt rakte pengene ikke. Det skete først da margarinen under krigen næsten forsvandt.
Så alt det vrøvl med England og deres kolonier, vi kunne eksportere alt det smør vi havde. Den røde blok ville beholde den på grund af valutaen, som vi havde hårdt brug for. Nu jeg ved ikke om det udløste valg eller det var efter et valg, gider jeg ikke gå ind og studere emnet, men den blå blok ville have smørret frit. Om der havde været valg eller det var efter et valg det husker jeg ikke. Vi så tegninger af Hedtoft, han gled i smørret. Jeg håber, at du undersøger sagen og fortæller ærligt, at ikke et ord af det du sagde passede.
Jeg håber, du giver et lille praj om, hvornår du indrømmer dit vrøvl.
Kaj Morsing.
P1 dette brev er for længe siden sendt til jer, og det sandheden om smør og margarine, vi talte om det i skolen, jeg gik i mellemskolen, hvor det kunne drøftes, selv om der var ingen eller meget få, der fik smør til hverdag. Det var noget der blev købt, når man serverede hemmebagte boller. Man fik fra ca 2 halve kilo margarine op til næsten 4 for en arbejdsmands timeløn. Et kilo smør kostede næsten 3 timelønninger, så der var ingen arbejdere der købte smør. Når der kom gæster hentede vi det mindste man kunne købe, jeg er lidt i tvivl om, om det var et var et kvart kilo eller et kvart pund smør man hentede, jeg har aldrig set smør i dritler i min hjemby Thisted.
Jeg forventer, at Koplev omgående fortæller mig, at min historie er sand, samt at han snarest mulig får fortalt lytterne, at der ikke var et sand ord i hans smørhistorie. I min hjemby fik de fattiges børn et efter datidens forhold et godt måltid mad på asylet fra 1 oktober og vist til maj Jeg ved det eksisterede i fra midst20 til 40.så blev, det nok umuligt på grund af rationeringen.
SÅFREMT DET IKKE BLIVER KLARET OMGÅENDE KLAGER JEG TIL PRESSENÆVNET.
D R Radio- T V.
Generaldirektør. Jeg forventer, at den omgående sendes ned til hende uden cesur. I må selvfølgelig godt ringe til Dansk Folkeparti medlem af radio Rådet , stille ham følgende spørgsmål, ellers må hun selv gøre det.
HVAD SKETE DER I 1950 under HEDTOFT REGERINGEN MED SMØRET, SKULLE HAN IKKE KUNNE HUSKE DET, så må i prøve Politiken eller folketinget, hun har jo nok travlt, så det er bedre, at i gør det. I kan også se det i Blæksprutten.
Jeg forventer, at i gør det omgående og træffer en aftale med Koplev
Jeg har ikke meget tid til at vente, jeg mener faktisk sagen er så klar, at jeg inden for et par timer for at vide ,AT JEG HAR RET
Kaj Morsing
HASTESAG
Kulturministeriet.
Kan det virkelig være rigtigt, at en mand står og sige en hel masse løgn, der var ikke et sand ord i hele udsendelsen.Det er måske næsten 4 uger siden,at han ikke sagse et sand ord i hele udsendelsen. Jeg mener at det jeg skriver om at få sandheden frem er nem.
Nordea / Privatbanken
Nordea Holbæk
Ole Nielsen.
Jeg forventer, at du er den person, der efter mig forsatte med at flå en familie, som i fik til at købe gartneriet, enhver anden troede ikke, at han havde en chance. Gartneren i Reerslev ville sikkert gerne af med ham, men han turde sikkert ikke gøre det. Det havde været billig arbejdskraft og familien boede i sognet lige uden for gartneriet, naboerne ville sikkert finde det forkert. I overlod gartneriet til dem, på en måde så de ikke havde en chance. Familien gik helt i opløsning på grund af de krav i stillede. I puttede dem ind uden en krone på lommen, det kan enhver se, at så kan man jo ikke gøre det. Han gav op allerede i november. Familien blev splittet for alle vinde.
I 75 byggede jeg for ca. en halv million. Det blev finansieret af en kreditforening. Ham der vist flyttede til Sønderjylland kort tid efter. Han foreslog, at vi ikke solgte obligationerne men brugte dem til et udlandslån, der skulle man ikke betale så høje renter. Men vi skulle lige vente lidt, for det kunne være, at Anker nedskrev kronen han ringede en torsdag formiddag, at nu kunne vi godt gøre det for nu blev der ikke devalueret, jeg kørte der ned, han havde papirerne klar, jeg underskrev dem og to minutter senere var det i orden
Anker var i Irland til et møde måske i fællesmarkedet. I radioavisen lige efter jeg var kommet hjem kom bomben, kronen var nedskrevet ca. en time efter, at jeg havde underskrevet, det blev gjort om torsdagen, fordi der var mange der viste det, jeg ved ikke om det var kendt i privatbanken som det hed den gang tror jeg, men siden har det gnavet mig, viste man det forsøgte man at hente nogle billige penge, de kunne jo hvis de havde vidst det scoret nogle billige penge ved at vent med overførslen af lånet til der var nedskrevet.
Der er jo et gammelt ord der siger man skal ikke kaste gode penge efter dårlige, men det gjorde i først i retten, hvor jeg vist ikke mødte så i fogedretten. Jeg ved ikke, hvad det kostede i retten, men i fogedretten blev der skrevet 2500,00 kr. oven i, der mødte jeg for ellers blev man jo hentet.
Jeg håber, at jeg lever længe, så du kan den fornøjelse at sende mig en godt nytårs hilsen venlig hilsen Kaj Morsing
Ole Nielsen.
Jeg forventer, at du er den person, der efter mig forsatte med at flå en familie, som i fik til at købe gartneriet, enhver anden troede ikke, at han havde en chance. Gartneren i Reerslev ville sikkert gerne af med ham, men han turde sikkert ikke gøre det. Det havde været billig arbejdskraft og familien boede i sognet lige uden for gartneriet, naboerne ville sikkert finde det forkert. I overlod gartneriet til dem, på en måde så de ikke havde en chance. Familien gik helt i opløsning på grund af de krav i stillede. I puttede dem ind uden en krone på lommen, det kan enhver se, at så kan man jo ikke gøre det. Han gav op allerede i november. Familien blev splittet for alle vinde.
I 75 byggede jeg for ca. en halv million. Det blev finansieret af en kreditforening. Ham der vist flyttede til Sønderjylland kort tid efter. Han foreslog, at vi ikke solgte obligationerne men brugte dem til et udlandslån, der skulle man ikke betale så høje renter. Men vi skulle lige vente lidt, for det kunne være, at Anker nedskrev kronen han ringede en torsdag formiddag, at nu kunne vi godt gøre det for nu blev der ikke devalueret, jeg kørte der ned, han havde papirerne klar, jeg underskrev dem og to minutter senere var det i orden
Anker var i Irland til et møde måske i fællesmarkedet. I radioavisen lige efter jeg var kommet hjem kom bomben, kronen var nedskrevet ca. en time efter, at jeg havde underskrevet, det blev gjort om torsdagen, fordi der var mange der viste det, jeg ved ikke om det var kendt i privatbanken som det hed den gang tror jeg, men siden har det gnavet mig, viste man det forsøgte man at hente nogle billige penge, de kunne jo hvis de havde vidst det scoret nogle billige penge ved at vent med overførslen af lånet til der var nedskrevet.
Der er jo et gammelt ord der siger man skal ikke kaste gode penge efter dårlige, men det gjorde i først i retten, hvor jeg vist ikke mødte så i fogedretten. Jeg ved ikke, hvad det kostede i retten, men i fogedretten blev der skrevet 2500,00 kr. oven i, der mødte jeg for ellers blev man jo hentet.
Jeg håber, at jeg lever længe, så du kan den fornøjelse at sende mig en godt nytårs hilsen venlig hilsen Kaj Morsing
Abonner på:
Opslag (Atom)