Sygehus

Så kan i jo se hvad der sket i de mange år 04,05,25,0551
Mine indlæggelser er nok uden interesse til min helbred, men det kan være en sjov liste og en viden om, hvordan det har været i Danmark i 87 år. HVIS I ØNSKER DET KAN JEG ÆNDRE DEN MEN JEG VIL TRO AT DET TRODS ALT ER EN SJOV HISTORIE
Jeg var helt nyfødt, da jeg i 25 blev indlagt på sygehuset i Thisted. Min mor gik op og jeg ammede. Jeg gætter på, at de var bange for, at det kunne være noget i retning af den sorte død. De endte med at sige han kan ikke tåle uldtøj, men det kan ikke passe for jeg brugte hjemmestrikkede undertøj til jeg var 11 år. Overlægen var meget flink, han sagde hun kunne tjene lidt penge ved at rulle gazebind op, de blev jo vasket og genbrugt. På den måde kunne hun amme mig tre gange en gang i døgnet uden at gå hjem og samtidig tjene lidt penge.
Næste gang var i 43 jeg havde fået betændelse i min ene storetå den praktiserende læge rev neglen af 2 gange. Sidste gang sagde nu er der lidt dødt kød, du må på sygehus for at få det fjernet.
Jeg blev indlagt. Det første der skete var, at jeg blev puttet i en badekar og en portør SKRUBBEDE mig. Klippede mine negle, der var jo ingen der havde bad derhjemme.
Jeg blev lagt i en seng, jeg måtte ikke en gang gå på toilettet, jeg mener jeg lå der i ca. 6 uger og dagligt skiftet forbinding med borvand. Så blev jeg opereret og ca. en uge efter sendt hjem, jeg tror sygeplejersken kom nogle gange og så på det.
Næste gang var i 44 busmanden åbnede døren før han holdt og jeg holdt ikke ordentlig fas så jeg faldt ud af bussen. Jeg blev bragt til Gentofte, hvor jeg lå i ca.2 uger med hjernerystning.
Så var det i ca. 60 jeg fik fjernet mandler på Rigshospitalet. Jeg havde en halslæge i Hvidovre, der samtidig opererede der. Jeg kunne bare selv underskrive et stykke papir og selv bestemme datoen.
Jeg ved ikke men jeg føler, at jeg var meget syg derude, det er jo noget, der normalt kun varer få dage men jeg var der i mindst 2 uger. De første dage hjemme besvimede jeg flere gange, så jeg var hjemme det neste af 3 uger.
Så forlod vi Hovedstaden og flyttede på landet. Flere gange i 66-68 havde jeg læge om natten, min mave var helt opspillet, hver gang blev jeg sendt på sygehus, hvor man foretog nogle undersøgelse, det endte med, at jeg stoppede med at spise salat, så skete det ikke mere. Det var på Sæby sygehus.
Igen på Sæby sygehus 71-72 Jeg snublede når jeg trådte forkert ramte et dørtrin med højre fod. De forsøgte med forskellige ting stød og varme indtil de indlagde mig. I ca. 6 uger lå jeg der ude, hvor jeg prøvede mange ting inderst inde tror jeg, at jeg var forsøgs kanin. Der kom utrolig mange læger for at undersøge mig. Jeg var på kolonien flere gange, hvor de prøvede utrolig mange ting dernede den jeg lå under blinkende lygter, de sagde jeg var sej jeg sad og kiggede på underlige billeder og skulle fortælle hvad jeg så, jeg syntes, at alle lignede flagermus. De tømte mit kranium for væske for at fotografere den, jeg ved ikke rigtig, hvad de gjorde jeg besvimede og faldt på gulvet, jeg havde flere sår da jeg kom hjem efter nogle dage.
Det sidste var en professor fra rigshospitalet, jeg ved ikke, hvad han var professor i men jeg så ham mindst 3 gange. Han fortalte, at nu ville han tage hjem og læse alt, hvad der stod om mig. Den sidste gang sagde han, jeg har læst alt hvad der er skrevet om dig, vi kan ikke finde ud af noget Jeg kan ikke sige om han var klog, jeg mødte ca. 2 eller 3 måneder efter nogle, der har kendt ham. Jeg sagde, at jeg var forbavset over, at han pludselig var død. De sagde han har været syg længe.
Så kom jeg ud for en ulykke i 99. Jeg blev smadret af en tåbelig betjents vanvittige kørsel på motorvejen. Jeg sad spændt fast i min bil og måtte befries. Tilfældig kom der en lægeambulance i det andet spor. Jeg fik en indsprøjtning. Jeg sagde ikke et ord i mindst 3 uger,
Jeg synes, at vi på stuen fik utrolig meget antibimedicent. Jeg ved ikke noget om, om det var almindeligt. Vi fik almindelig penicillin. Jeg tror, at jeg i næsten 2 uger fik noget, der gjorde armen helt blå. Man skiftede mellem armene,
Ca. 40 dage efter blev jeg sendt hjem med et hofmands stativ. Kommunen havde fået besked på, at skruerne skulle renses hver dag. Det skete nogle få dage så hver anden og så to gange om ugen. Jeg henvendte mig mange gange på sygehuset, jeg havde ondt i benet. Jeg blev flere gange fotograferet der er ikke noget galt. Men en dag kunne de pludselig se pus ved skruerne. Jeg fik omgående taget en blodprøve. Jeg tror det var en søndag, så jeg fik omgående udleveret 100 piller. Det var nogle meget kraftige antibiotika, jeg fik en i munden straks. Det var sikkert helt ulovlig der var bare en elastik rundt om dem g ret hurtig forsvandt smerterne.
Ved ulykken fik jeg en kateter til urinen, da jeg blev indlagt den 20,8,99. Jeg kom ind på rigshospitalet i november, nu skulle den fjernes, det viste sig, at de godt kunne lave det i Slagelse, men de kunne ikke finde ud af hvad de skulle gøre.
I vinteren var jeg på venteliste i Holbæk, jeg ville helst i januar eller først i februar. Vist nok den 19,2 kørte jeg mod Frederikshavn op til min søsters runde fødselsdag. Inde i tunnellen ved Limfjorden ringede min søn, der var kommet et brev jeg skulle stille i Holbæk dagen efter. Jeg ringede omgående til Holbæk. Jeg fik den besked DU STILLER I MORGEN ELLERS VIL VI IKKE OPERERE DIG, det gjorde jeg ikke jeg fik en aftal de med Slagelse så jeg kunne opereres i vores forretnings lukke tid januar måned.
Jeg kom lejlighedsvis ud på ortopædisk til undersøgelse, så en dag tog de stativet af. Jeg fik et stykke af hård plastik som jeg skulle gå med. Jeg fik fornemmelse af at benet ikke hang sammen, jeg ringede der op. De spurgte om det gjorde ondt, jeg sagde nej, så hænger det sammen, du kommer til den tid vi har aftalt. Jeg kom, og det første han sagde, var DET HÆNGER IKKE SAMMEN. Så fik jeg indopereret et rør i knoglen, som jo sidder der i dag. Jeg var der oppe mindst tre gange for at få fjernet skruer, den sidste generede mig. Den kunne godt blive siddende. Jeg fik nogle stærke piller med hjem, for det ville gøre meget ondt i nogle dage. Jeg tog den sidste pille 24 timer efter, at jeg var opereret. Jeg fik en tang med hjem, som hjemmesygeplejersken skulle fjerne de sidste clips, hvis ikke jeg havde fået fjernet nogle få på sygehuset, hun skulle til at flå dem af. Det var sidste gang i forbindelse med ulykken.
Jeg har et par gange været indlagt i Slagelse i 2 til 3 år. Første gang da fik mig stavret op til lægen. Der var ikke en læge, der kunne besøge mig, jeg faldt om bevidstløs blev kørt på sygehus. Jeg havde en kraftig lungebetændelse. En gang til, jeg lå der hjemme på gulvet. Da var jeg der kun et par dage.
Jeg kan godt se, at det er en lang udredning om min sygehushistorie. En lille tilføjelse: min far fik stort set haft samme historie med muskelen på skinnebenet, det tog næsten 2 år i 31. hvor min muskel var hvert fald i orden på under 40 dage.
Lige en tilføjelse til mine sygehusbesøg. Det er sikkert rigtig, at jeg fik udslet af uldtøj, men det var ikke tøjets skyld. Det vat uldens evne til at beholde alle pollen og renligheden ar jo ikke så stor i25