Omkring 1918 boede min familie i nærheden af Øland, jeg mener gården hed sådan. Den var ejet af Fibigger. Min far gik hen til ham, da foråret trak ud. Far spurgte om han kunne købe lidt roer og halm.
Han svarede DE kan ikke købe noget, min far forsøgte at overtale ham, men svaret var nej.
Hen på eftermiddag kom der en vogn oppe fra gården, den var læsset med roer og halm.
Hen på sommeren gik far op og ville betale for det. Fibigger sagde, sagde jeg ikke de kunne købe noget.
I 42 eller 43 var der spæretid i Thisted. En af de kvinder, der kom hos tyskerne påsiod, at hun var voldtaget. Efer nogle dage fandt politiet ud, at det var en lønhistorie, og det blev ophævet.
På det tidspunk arbejde jeg på gartneriet ved kirkegården. Vi fyrede med dårlig brændsel til drivhusene. Beboelsen lå på den anden side af vejen, så vi måtte haven et stykke papir på, at vi måtte gå over i gartneriet for at fyre om natten. Jeg fik også en, da det jo kunne ske, at jeg måtte gøredet. Så skulle jeg være deroppe, selv om jeg boede hjemme.
tirsdag den 28. december 2010
onsdag den 22. december 2010
Realskolen
Min far var fremsyne i 1925, min ældste søster kom på realskolen. Jeg mindes alrig at jeg har set noge af hendes kammerater inden hun 1930 forlod skolen, men jeg husker, at mine tre søstre havde de samme veninder, så de var sikkert fra kommuneskolen. De piger hun gik i klase med, de skulle ikke ud på arbejdsmarkedet, de ventede bare på den rigtge mand
Min far troede, at han havde fundet den rigtige, Ham derigang med at få oprettet KFUK, det lykkedes, og de fik et dejlig hus på Rosenkransvej. Total mandefri ikke en gag bude kom ind Min far kunne ikke forstå, at hun kom så sendt hjem. Jeg husker diskutinen der hjemme. En aften syntes han, at det var for sent, så han hentede hende. Nogle dager efter hentede han hende igen. Da havde han kigget ind af et vindue, Nu skulle, hun ikke der op mere.
Stort set det samme skete et par andre steder, den ene var oven ikøbet Konsul for et af de nordiske lande. Nu var hendes forsøg på arbejdsmarkedet forbi, så hun måtte i huset lige som hendes søskende,
Min havde for længst indst, at det ikke førte til for piger i realskole, Jeg havde en bror 2 år ældreend mig, men han var ordblin, så det kunne jo ikke lade sig gøre, men fra mig af kom vi sidste 6 i realskolen-
De 5 fik noget ud af det. Det eneste jeg fik ud af var ltdt mere viden-
Min far troede, at han havde fundet den rigtige, Ham derigang med at få oprettet KFUK, det lykkedes, og de fik et dejlig hus på Rosenkransvej. Total mandefri ikke en gag bude kom ind Min far kunne ikke forstå, at hun kom så sendt hjem. Jeg husker diskutinen der hjemme. En aften syntes han, at det var for sent, så han hentede hende. Nogle dager efter hentede han hende igen. Da havde han kigget ind af et vindue, Nu skulle, hun ikke der op mere.
Stort set det samme skete et par andre steder, den ene var oven ikøbet Konsul for et af de nordiske lande. Nu var hendes forsøg på arbejdsmarkedet forbi, så hun måtte i huset lige som hendes søskende,
Min havde for længst indst, at det ikke førte til for piger i realskole, Jeg havde en bror 2 år ældreend mig, men han var ordblin, så det kunne jo ikke lade sig gøre, men fra mig af kom vi sidste 6 i realskolen-
De 5 fik noget ud af det. Det eneste jeg fik ud af var ltdt mere viden-
Euro
Nu har vi tre gange sagt nej til Euroen. Så kan man jo ikke pludselig blande os ind i Euroens svagheder, det er jo ikke os, der har ødelagt. De snød os for en afstemning om Lisabon traktaten, kun fordi de vil have os ind, de vidste at det kunne blive et nej.
Var det ikke en ide om man fik organiseret en afstemning om at vi skal være med til at redde Euro landene., der findes regler om det. Jeg er jo 85 år, så jeg er ikke i stand til det. Det kan vi jo i følge grundloven.
Var det ikke en ide om man fik organiseret en afstemning om at vi skal være med til at redde Euro landene., der findes regler om det. Jeg er jo 85 år, så jeg er ikke i stand til det. Det kan vi jo i følge grundloven.
overgreb
Da det stod højest med kritik af katolikrtne kritiserede jeg nogke af dem Blandt andet Lotte Heise, som i Jlandsposten nar meget hård mod dem. Jeg sendte et indlæg over, hvad jeg nidste om Thisted uden at nævne byens navn. Det blev ikke trykt, så sendte jeg det til Lotte Heise uden reaktion.
Men her har i så, hvad jeg ved om indenrigsmision medarbejder. Jeg stavede mig innem avisen jeg forstod ikke hvad det var, det skal du ikke tage dig af. Sagde min fa jeg syntes, at det var mærkelig, det var jo min skolekamerats en piges far. Det gentog sig 3 gange inden jeg rejste fra byen, Sidste gang var de oven ikøbet lederen. Han havde en stor forretning, hans 2 søstre en stor butik. Ingen af dem var gift, så de har ingen børn. En gag i halvfjerserne var jeg ud og handle med min mor. En af familiens mangeårige venner gik forbi os, jeg hilste på ham, min mor vendte ryggen til ham. Da vi kom hjem, spurgte jeg min mor. Det viste sig, at han for nylig var dømt for det samme, han have ogå været lære i søndags skolen, altså mindst 5 i en by af Thisteds størrelsek så var det på højde eller højere end katolikkerne
Men her har i så, hvad jeg ved om indenrigsmision medarbejder. Jeg stavede mig innem avisen jeg forstod ikke hvad det var, det skal du ikke tage dig af. Sagde min fa jeg syntes, at det var mærkelig, det var jo min skolekamerats en piges far. Det gentog sig 3 gange inden jeg rejste fra byen, Sidste gang var de oven ikøbet lederen. Han havde en stor forretning, hans 2 søstre en stor butik. Ingen af dem var gift, så de har ingen børn. En gag i halvfjerserne var jeg ud og handle med min mor. En af familiens mangeårige venner gik forbi os, jeg hilste på ham, min mor vendte ryggen til ham. Da vi kom hjem, spurgte jeg min mor. Det viste sig, at han for nylig var dømt for det samme, han have ogå været lære i søndags skolen, altså mindst 5 i en by af Thisteds størrelsek så var det på højde eller højere end katolikkerne
mandag den 5. april 2010
Mine forældre er født 1891 og 1892. Min far var som karll på gårde, jed ikke hvor og hvormange gårde.Jeg tror han begyndte som murerarbejdsmand Han var en tur over på Fyn for at lave jernbane, det gav bedre. I løbet af få dage gik det op for ham, at der nok var rigtigt, men skulle man være der, så måtte man hver morgen ryste op med penge til indkøb af en beholder brændevin. Så var daglønnen det samme som hjemme, når det var betalt. Jeg ved ikke, hvordan han var kommet derover, men han havde ikke penge til toget, så han gik hjem til Thy. Det var sikkert om vinteren, hvor byggeriet i Thy gik i stå, han forsatte så i byggeriet, da foråret kom.
Min mor havde ca. 1910 købt en trædesymaskine, som vist nok eksisterer endnu, jeg håber, den når museet med en lille historie om hende, og så naturligvis, hvem hendes far var.
Symaskinen blev brugt, hun var sypige, hun kom til en gård med den. Så lappede hun gårdens tøj. Syede måske en ny kjole til konen, somme tider også til pigerne., Jeg husker, at hun i min barndom havde masser af billeder fra gamle ugeblade af kjoler.
De bliver gift den 04,05,17, det mest utrolig er, at vi er 2 drenge, der er født den dag. Min far har inden da fået fat i en grund, han får også bygget et hus på den, jeg forstår ikke hvordan, han var jo hverken tømrer eller snedker. Det kan jo være, at han har en af dem med at bygge hus, og de så havde hjulpet ham. Jeg er ikke klar over, om de overhoved flyttet ind, men han opdagede, at han kunne få så meget for huset, at han kunne købe en landejendom. Så han solgte og købte en ejendom i Skovsted. Den var jo ikke ret stor, min mor snød samfundet, det var vist mager jord de havde købt, og der havde de jo rug. Rugen skulle ligesom anden verdenskrig afleveres, men der var gode penge i grise. Hun kunne jo ikke sende rugen på mølle, for at få den malet. Om det var hende der fandt på det eller det var andre, det ved jeg ikke, men de kogte den til grise, det gav jo flere penge.
Om vinteren var min far med til at dræne. Men i vinteren 21 var de dybt nede et sted, den skred sammen om min far. Jeg forstår det ikke i dag, han var inde på Rigshospitalet. Det var noget med kravebenet. Han var sikkert der inde, da der skulle noget i jorden, naboerne kom og gjorde og oså at høste det. Min far kom jo hjem på et eller andet tidspunk, men han var sikker hjemme, da der skulle såes, så der var ingen der hjalp den andet år, så min far kunne se, at det ikke nyttede at blive der, de skulle væk. Jeg tror ikke, at de bare forlod, men sagde det til panthaverne, man kunne jo ikke bare forlade de dyr der var der.
På en eller anden måde havnede de i barakker ude bag slagteriet. Jeg tror ikke de boede der så længe. Min bror er nemlig født i strandge 25, mindre end et halvt år efter, at de kom til Thisted.
Det varede ikke længe før de Flyttede i Nørregade 17ved siden af de to frøkener Banner, jeg ved ikke hvad de levede, de havde lidt silkepapir bland andet som de solgte af. Jeg er født der men vi boede der ikke så længe, af en eller anden grund flyttede vi hen i nr,36, i kort tid boede vi i en høj stue, der var nemlig kælder under den. Der var en slags ismejeri, men jeg kan ikke huske at have set det. DDet er mærkelig, for jeg kan huske noget om lejligheden oven over, Den husker jeg måske fordi mine søstre en gang, vi var alene hjemme proppede mig ind mellem lagner og dynebetræk.
Dem med ismejeriet må have været stærke, der var støbt to store cementkar der ude under de små køkkener, der på et eller andet tidspunkt blev indrettet to små lejligheder.Vandet skulle de hente ved pumpen oppe i gården. Karrene blev brugt til store junger med mælk.
I 23 og 24 arbede min far på kalkværket. Jeg er klar, at noget gik galt, om min far blev medlem af fagforeningen, så der var en strejke eller noget andet, det ved jeg ikke, men jeg tror ikke, at han på det tidspunk var i stand til at protestere. Men noget måtte være sket, for kommunen ansatte han næste forår, hvor han arbejdede indtil efteråret 31. I juledagene blev han kørt ned af en hestevogn. Den ene hjul rev fars musler i skinnebenet fra hinanden. Det er helt utolig, at de fik det sat sammen. Men det tog mindst halvanden år inden det var lægt. Det meste af tiden var
han indlagt. Det er mærkeligt at tænke sig, at det samme skete for mig i 99, mindre en 50 dage efter var det i orden trådene fjernet.
Min far havde efter ulykken ikke fast arbejde lidt om sommeren ved murermestere.
Jeg mener, at vi imden vi åbnede butikken havde købt en grund. Jeg tror det var Kolonihaveforbundet, der havde et stykke jord ned mod åen lige efter Alderdomshjemmet. Det var så solgt med ugentlige afdrag i sommerhalvåret. En havde købt det om han glemte at betale eller meldte fra, det aner jeg ikke, men vi tog det. Jeg er sikker på, at det lysthus, der stod på grunden ikke var lavet af min familie. Min far byggede med det samme et murstenshus til grise ind imellem har der også været høns. Min far nåede at have grise mens de var noget værd, men pludselig var de ikke noget værd, Derefter skulle man have svinekort, jeg tror han gjorde det et par gange. Så havde vi søer nogle år.
På grunden dyrkede vi grøntsager, min far nåede at få et par præmier, men så var der en, der sagde det var snyderi, min far fjernede alt, hvad han har udstillet, siden hen deltog han ikke i det mere.
Den store grund gav jo masser af afgrøde, som ud over vi spiste af dem solgte i butiken. Vi havde fået en Amagerhave i Arbernes brugs. Det må jo have været før vi købte grunden, ellers havde vi ikke fået. Der blev hovedsalig dyrket selleri plus smågrønt til butiken.
I 27 eller 28 begyndte min mor at sælge frugt og grønt.
Da far efter ulykken skulle til at arbejde, hav der jo været en anden der i somre, så det blev ikke til noget.
Min mor passede butikken indtil tyskerne kom, havde butiksdøren ikke været lukket. Samtidig syede hun veste og bukser for en skræder jeg ved ikke hvem. Skræddersyet tøj blev syet i hånden på skræderens bord. Men veste og bukserblev syet på maskine. Vi havde jo en frugtgrosser Nielsen i Vestergade. Han leverede nogle af varerne. Jeg tror han kom en dag og ville ikke læsse af uden, at han fik penge.
Far kom hjem fra arbejde cyklede op og sældte ham ud. Lidt efter kom han og smed hatten ind i butikken, og så bar han varer ind i butikken.
Ca.32 blev der en GASA i hans garage, hvor den var indtil under krigen. Der var ikke salgur, det fik man først, da man flyttede. Det var aution på gammeldags vis. De første par fastsatte man før salget, hvad varerne skulle koste, så smed man sit kort ned i varen, men det måtte man opgive, det skete jo at der var flere kort end, der var kasser, så måtte man jo veje varerne om og fordele dem. Det holdt kun et eller 2 år, så gik man over til aution. Jeg var ikke ret gammel før, jeg var oppe for at købe varer. Min far havde jo næsten altid arbejde om sommeren, så kunne han jo ikke gå derop. Autionen viste sig at være en god forretning for os. Hvad mange ikke tror, så var der ikke meget frugtavl i Danmark. Vi importerede frugt æbler helt fra Australien i store tønder. Da der kom importforbud for det, så var der jo nogle der kom i klemme. Nielse havde købt masser af tønder og betalt dem. Det skulle man jo før de blev læsset på båd til Europa. De kom til Thisted, de stod på toldboden til de rådnede. Han kunne ikke få lov til at importere dem.
Så der først i trediverne blev der plantet en del frugt. De blev så solgt på auktionen. De første år var det kun nogle få kasser, dem gad de store forretninger ikke byde på. Så kom krigen og maksimalpriserne, så skulde de sælges til der plejede at køre dem. Det var alle de små butikker, de kunne sælge hele kasser til faste kunder.
De første mange år, var det mig, der omaftenen talte pengene og skrev dem ind i en stor bog. I de første år var det helt nede på en krone. Da de solgte forreningen ca. første oktober 44, var der solgt for over 40,000, 0 kr. ¤ måneder efter, var den lukket.
Gennem trdiverne var der meget nødhjælpsarbejde. Der blev bygget veje, skoler, alderdomshjem, sikkert også Thisted biblotek og stadion- Min far har arbejdet ved noget af det jeg kan huske at han var med til stadionet. På bibloteket havde Carlsberg fondet givet billede lavet af Jens Søndergård, det kostede 30,000,00 kr. Der var voldsom diskutionen om de penge, men de kunne jo ikke bruges til andet. Min far har også en enkelt gang slået skærver. Pludslig en dag fik han besked, at når han havde nået sin ugentlige mængde, så skulle han komme ned på kommunekontoret. Han var ikke glad for, måtte han ikke arbejde mere. Men det var en god nyhed, han skulle ud og holde øje med nogle arbejder, der gravede grøfter langs med vejene. Han skulle ikke jage på dem, men de skulle ikke lægge og soven rundt omkring. Det var et ekstraben til ham, han fik løn for hele ugen. Nødhjælpsarbejde var bare 40 timer om ugen. Han fik de sidste 8 timer for at lave regnskab.
Min far var altid nede i fagforeningshuset om morgenen, det kunne jo være, at der var arbejde. Det var han også 5 novenber 40. Så holdt der pludselig en rutebil udenfor. Alle de arbejdsløse blev jaget ind i den, jeg ved ikke om det var tyskere eller danskere. de blev kørt til Hanstholm. Ingen sf dem havde noget som helst med, de tørstede og sultede hele dagen, så blev de kørt hjem, de fik besked på hvornår de skulle køre dagen efter. De var jo nødt til at møde for nu stoppede understøttelsen. Min far var derude til lige efter nytår 42 til r3,, så kunne han få arbejde ved murermestre, de manglede jo folk, de tjente jo mere ved tyskerne
I mellemtiden havde far solgt sin grund til chakbejsen i Hanstholm. En af hans folk kom i lange tider med en ugeløn til far. dem ville han have brugt tl at betale grunden, min far sagde nej, de penge betaler jeg jo skat af. Der blev bygget er hus på grunden, den kaldte man villa FUP, de fleste af materialer kom jo fra Hanstholm, på den Danske stats vejne.
Min far var VANDBÆRER i både fagforeningen, socialdemokrarer, arbejdernes radioklub. I mange tog han som fanebærer for egne ud til forskellige fester. det var ikke altid han fik en kop kaffe, men måtte selv købe den
Trediemaj 42 dør Stauning og bag far ryg bestemte man, at Oskar Andersen skulle stå med fanen far pudsede fanen Oskar hentede den. Da han kom tilbage med den, sagde far, hvad skal jeg med den jeg er ikke fanebærer mere.
Min mor havde ca. 1910 købt en trædesymaskine, som vist nok eksisterer endnu, jeg håber, den når museet med en lille historie om hende, og så naturligvis, hvem hendes far var.
Symaskinen blev brugt, hun var sypige, hun kom til en gård med den. Så lappede hun gårdens tøj. Syede måske en ny kjole til konen, somme tider også til pigerne., Jeg husker, at hun i min barndom havde masser af billeder fra gamle ugeblade af kjoler.
De bliver gift den 04,05,17, det mest utrolig er, at vi er 2 drenge, der er født den dag. Min far har inden da fået fat i en grund, han får også bygget et hus på den, jeg forstår ikke hvordan, han var jo hverken tømrer eller snedker. Det kan jo være, at han har en af dem med at bygge hus, og de så havde hjulpet ham. Jeg er ikke klar over, om de overhoved flyttet ind, men han opdagede, at han kunne få så meget for huset, at han kunne købe en landejendom. Så han solgte og købte en ejendom i Skovsted. Den var jo ikke ret stor, min mor snød samfundet, det var vist mager jord de havde købt, og der havde de jo rug. Rugen skulle ligesom anden verdenskrig afleveres, men der var gode penge i grise. Hun kunne jo ikke sende rugen på mølle, for at få den malet. Om det var hende der fandt på det eller det var andre, det ved jeg ikke, men de kogte den til grise, det gav jo flere penge.
Om vinteren var min far med til at dræne. Men i vinteren 21 var de dybt nede et sted, den skred sammen om min far. Jeg forstår det ikke i dag, han var inde på Rigshospitalet. Det var noget med kravebenet. Han var sikkert der inde, da der skulle noget i jorden, naboerne kom og gjorde og oså at høste det. Min far kom jo hjem på et eller andet tidspunk, men han var sikker hjemme, da der skulle såes, så der var ingen der hjalp den andet år, så min far kunne se, at det ikke nyttede at blive der, de skulle væk. Jeg tror ikke, at de bare forlod, men sagde det til panthaverne, man kunne jo ikke bare forlade de dyr der var der.
På en eller anden måde havnede de i barakker ude bag slagteriet. Jeg tror ikke de boede der så længe. Min bror er nemlig født i strandge 25, mindre end et halvt år efter, at de kom til Thisted.
Det varede ikke længe før de Flyttede i Nørregade 17ved siden af de to frøkener Banner, jeg ved ikke hvad de levede, de havde lidt silkepapir bland andet som de solgte af. Jeg er født der men vi boede der ikke så længe, af en eller anden grund flyttede vi hen i nr,36, i kort tid boede vi i en høj stue, der var nemlig kælder under den. Der var en slags ismejeri, men jeg kan ikke huske at have set det. DDet er mærkelig, for jeg kan huske noget om lejligheden oven over, Den husker jeg måske fordi mine søstre en gang, vi var alene hjemme proppede mig ind mellem lagner og dynebetræk.
Dem med ismejeriet må have været stærke, der var støbt to store cementkar der ude under de små køkkener, der på et eller andet tidspunkt blev indrettet to små lejligheder.Vandet skulle de hente ved pumpen oppe i gården. Karrene blev brugt til store junger med mælk.
I 23 og 24 arbede min far på kalkværket. Jeg er klar, at noget gik galt, om min far blev medlem af fagforeningen, så der var en strejke eller noget andet, det ved jeg ikke, men jeg tror ikke, at han på det tidspunk var i stand til at protestere. Men noget måtte være sket, for kommunen ansatte han næste forår, hvor han arbejdede indtil efteråret 31. I juledagene blev han kørt ned af en hestevogn. Den ene hjul rev fars musler i skinnebenet fra hinanden. Det er helt utolig, at de fik det sat sammen. Men det tog mindst halvanden år inden det var lægt. Det meste af tiden var
han indlagt. Det er mærkeligt at tænke sig, at det samme skete for mig i 99, mindre en 50 dage efter var det i orden trådene fjernet.
Min far havde efter ulykken ikke fast arbejde lidt om sommeren ved murermestere.
Jeg mener, at vi imden vi åbnede butikken havde købt en grund. Jeg tror det var Kolonihaveforbundet, der havde et stykke jord ned mod åen lige efter Alderdomshjemmet. Det var så solgt med ugentlige afdrag i sommerhalvåret. En havde købt det om han glemte at betale eller meldte fra, det aner jeg ikke, men vi tog det. Jeg er sikker på, at det lysthus, der stod på grunden ikke var lavet af min familie. Min far byggede med det samme et murstenshus til grise ind imellem har der også været høns. Min far nåede at have grise mens de var noget værd, men pludselig var de ikke noget værd, Derefter skulle man have svinekort, jeg tror han gjorde det et par gange. Så havde vi søer nogle år.
På grunden dyrkede vi grøntsager, min far nåede at få et par præmier, men så var der en, der sagde det var snyderi, min far fjernede alt, hvad han har udstillet, siden hen deltog han ikke i det mere.
Den store grund gav jo masser af afgrøde, som ud over vi spiste af dem solgte i butiken. Vi havde fået en Amagerhave i Arbernes brugs. Det må jo have været før vi købte grunden, ellers havde vi ikke fået. Der blev hovedsalig dyrket selleri plus smågrønt til butiken.
I 27 eller 28 begyndte min mor at sælge frugt og grønt.
Da far efter ulykken skulle til at arbejde, hav der jo været en anden der i somre, så det blev ikke til noget.
Min mor passede butikken indtil tyskerne kom, havde butiksdøren ikke været lukket. Samtidig syede hun veste og bukser for en skræder jeg ved ikke hvem. Skræddersyet tøj blev syet i hånden på skræderens bord. Men veste og bukserblev syet på maskine. Vi havde jo en frugtgrosser Nielsen i Vestergade. Han leverede nogle af varerne. Jeg tror han kom en dag og ville ikke læsse af uden, at han fik penge.
Far kom hjem fra arbejde cyklede op og sældte ham ud. Lidt efter kom han og smed hatten ind i butikken, og så bar han varer ind i butikken.
Ca.32 blev der en GASA i hans garage, hvor den var indtil under krigen. Der var ikke salgur, det fik man først, da man flyttede. Det var aution på gammeldags vis. De første par fastsatte man før salget, hvad varerne skulle koste, så smed man sit kort ned i varen, men det måtte man opgive, det skete jo at der var flere kort end, der var kasser, så måtte man jo veje varerne om og fordele dem. Det holdt kun et eller 2 år, så gik man over til aution. Jeg var ikke ret gammel før, jeg var oppe for at købe varer. Min far havde jo næsten altid arbejde om sommeren, så kunne han jo ikke gå derop. Autionen viste sig at være en god forretning for os. Hvad mange ikke tror, så var der ikke meget frugtavl i Danmark. Vi importerede frugt æbler helt fra Australien i store tønder. Da der kom importforbud for det, så var der jo nogle der kom i klemme. Nielse havde købt masser af tønder og betalt dem. Det skulle man jo før de blev læsset på båd til Europa. De kom til Thisted, de stod på toldboden til de rådnede. Han kunne ikke få lov til at importere dem.
Så der først i trediverne blev der plantet en del frugt. De blev så solgt på auktionen. De første år var det kun nogle få kasser, dem gad de store forretninger ikke byde på. Så kom krigen og maksimalpriserne, så skulde de sælges til der plejede at køre dem. Det var alle de små butikker, de kunne sælge hele kasser til faste kunder.
De første mange år, var det mig, der omaftenen talte pengene og skrev dem ind i en stor bog. I de første år var det helt nede på en krone. Da de solgte forreningen ca. første oktober 44, var der solgt for over 40,000, 0 kr. ¤ måneder efter, var den lukket.
Gennem trdiverne var der meget nødhjælpsarbejde. Der blev bygget veje, skoler, alderdomshjem, sikkert også Thisted biblotek og stadion- Min far har arbejdet ved noget af det jeg kan huske at han var med til stadionet. På bibloteket havde Carlsberg fondet givet billede lavet af Jens Søndergård, det kostede 30,000,00 kr. Der var voldsom diskutionen om de penge, men de kunne jo ikke bruges til andet. Min far har også en enkelt gang slået skærver. Pludslig en dag fik han besked, at når han havde nået sin ugentlige mængde, så skulle han komme ned på kommunekontoret. Han var ikke glad for, måtte han ikke arbejde mere. Men det var en god nyhed, han skulle ud og holde øje med nogle arbejder, der gravede grøfter langs med vejene. Han skulle ikke jage på dem, men de skulle ikke lægge og soven rundt omkring. Det var et ekstraben til ham, han fik løn for hele ugen. Nødhjælpsarbejde var bare 40 timer om ugen. Han fik de sidste 8 timer for at lave regnskab.
Min far var altid nede i fagforeningshuset om morgenen, det kunne jo være, at der var arbejde. Det var han også 5 novenber 40. Så holdt der pludselig en rutebil udenfor. Alle de arbejdsløse blev jaget ind i den, jeg ved ikke om det var tyskere eller danskere. de blev kørt til Hanstholm. Ingen sf dem havde noget som helst med, de tørstede og sultede hele dagen, så blev de kørt hjem, de fik besked på hvornår de skulle køre dagen efter. De var jo nødt til at møde for nu stoppede understøttelsen. Min far var derude til lige efter nytår 42 til r3,, så kunne han få arbejde ved murermestre, de manglede jo folk, de tjente jo mere ved tyskerne
I mellemtiden havde far solgt sin grund til chakbejsen i Hanstholm. En af hans folk kom i lange tider med en ugeløn til far. dem ville han have brugt tl at betale grunden, min far sagde nej, de penge betaler jeg jo skat af. Der blev bygget er hus på grunden, den kaldte man villa FUP, de fleste af materialer kom jo fra Hanstholm, på den Danske stats vejne.
Min far var VANDBÆRER i både fagforeningen, socialdemokrarer, arbejdernes radioklub. I mange tog han som fanebærer for egne ud til forskellige fester. det var ikke altid han fik en kop kaffe, men måtte selv købe den
Trediemaj 42 dør Stauning og bag far ryg bestemte man, at Oskar Andersen skulle stå med fanen far pudsede fanen Oskar hentede den. Da han kom tilbage med den, sagde far, hvad skal jeg med den jeg er ikke fanebærer mere.
I thisted bogen spør man, hven er helene, det forstår jeg ikke for den burde være mange, der kendte hende.Hun hed Helene Thingård, jeg mener efternavnet er korrekt. de var 17 eller 19 søskende plus en dreng, måske en af pigernes ved jeg. Han boede i fyrrerne i skyum, jeg har mødt ham, men den gang vidste jeg ikke, hvor han kom. Han var vist arbejdsmand, konen havde en butik midt i byen med slik og kager, jeg tror de lukkede, når de gik i seng.
Helene kom til Thisted ca 25, jeg tor hun var på asylet til 36. Der var bygget et stort hus til K F U K, som lige var oprettet. Jeg ved ikke om de havde hele huset, der var mindst 2 etager. Jeg har flere gange for min mor bragt et eller andet der op. Vi kom ikke over dørtrinet, der var et tabu, set bagud, så synes jeg det var mærkelig, at tolv tretten årige drenge ikke måtte komme inden for. Men det skyldtes måske de affærer, der allerede havde været i søndagsskolen.
Viseskoleindspektør boede oprindelig i en embedsskole lige ved siden af Vestre Skole. Medens jeg gik på skolen, var vi over i den. Jeg kan huske en hel masse stenøkser og lignende. Det jeg husker mest var en skål, hvor han havde danske mønter, jeg husker ikke om der var nogle rigtg gamle, men han fortalte, at hvergang der kom en ny, så kom den derned. Jeg tror allerede den gang, var han flyttet ud af huset.
På et tidspunk ca. 40 blev han enke, helene blev ansat som husbestyrerinde. Jeg er ikke klar over, hvornår museet i Thisted er åbnet, men jeg er sikker på, at det meste af hendes tid var der. Jeg er sikker på, at jeg så sent som 60 har set hende være på museet. Jeg har set hende efter 70 i min mors hjem.
Helene kom til Thisted ca 25, jeg tor hun var på asylet til 36. Der var bygget et stort hus til K F U K, som lige var oprettet. Jeg ved ikke om de havde hele huset, der var mindst 2 etager. Jeg har flere gange for min mor bragt et eller andet der op. Vi kom ikke over dørtrinet, der var et tabu, set bagud, så synes jeg det var mærkelig, at tolv tretten årige drenge ikke måtte komme inden for. Men det skyldtes måske de affærer, der allerede havde været i søndagsskolen.
Viseskoleindspektør boede oprindelig i en embedsskole lige ved siden af Vestre Skole. Medens jeg gik på skolen, var vi over i den. Jeg kan huske en hel masse stenøkser og lignende. Det jeg husker mest var en skål, hvor han havde danske mønter, jeg husker ikke om der var nogle rigtg gamle, men han fortalte, at hvergang der kom en ny, så kom den derned. Jeg tror allerede den gang, var han flyttet ud af huset.
På et tidspunk ca. 40 blev han enke, helene blev ansat som husbestyrerinde. Jeg er ikke klar over, hvornår museet i Thisted er åbnet, men jeg er sikker på, at det meste af hendes tid var der. Jeg er sikker på, at jeg så sent som 60 har set hende være på museet. Jeg har set hende efter 70 i min mors hjem.
torsdag den 4. marts 2010
Lidt mere mig selv
Dette sendes til Thisted museum
Lokal museet Thisted
Thisted Amts Tidende
Jeg er jo 85 år, men jeg håber at siden vil dække fra 1845 til nu
Hvis du er havnet her og synes det er interesant. Så fortæl det videre. Tak
Jeg er født i Thisted i Nørregade i næsten 20 år boede jeg der.
Jeg gik på Vetre SKOLE FRA 32 TIL 36.
pÅ MELLEM SKOLEN FRA 36 TIL 40
Jeg var soldat i Høvelte i 47 til 48
Jeg var på Breidablik i vintern 52 i holte
Det sidste om bevirkede, at jeg i vinterhalvåret 52 til 53 var ansat som rejsesekretær i en politisk ungdomsforening. .
HVIS NOGEN AF JER ER I LIVE SÅ VILLE DET VÆRE SJOVT AT HØRE FRA JER.
Før jeg kom i skole tilbragte jeg de fleste dage på Asyl, hos frøken Jensen og Helene. Senere kom der hvem Helene er den Helene, som man kan ikke finde hvem var til Thisted bogen, de kunne jo bare have spurgt Museet.Frøken Jensen var rettroende, og det skulle vi jo også være. Men jeg mistede troen på Kristendommen,min barnetro faldt helt væk på det medkorsfæstelsen, det sagde han jo ikke noget om. Siden har jeg fundet ud af, at det sikkert var noget, man har bestemt i Rom. På Asylet fik vi hvert fald fra oktober til april et sundt måltid efter datidens normer, men det skulle jo være billigt også. Det var jo kommunen, der betalte. Det forsætte i skoletiden, lærerne uddelte ansøgninger til det, og så fik vi et kort til Asylet, og så sad vi på den samme plads altid, så kunne de se, at det var denrigtige. De store klasser fra folkeskolen severede maden. Jeg kom der medens jeg gik i folkeskolen men de der gik i Ralskolen forventede man ikke, at de havde det behov. Det kunne jo gså give til drillerier
En rig amerikaner, jeg husker ikke hvem hun var. men hun kom til Thisted med en masse penge. Jeg tror hun var enke, og hun havde sikker spist på asylet, måske både før hun kom i skole og i skoletiden.Pengene var til asylet, jeg håber ikke, at hun nogen sinde så hvad der skete. Pengene blev brugt til et supert børnehave ikke til de fattige. Børnene som fra omkring 35 kommet i stort tal på mellemskole. Nu var mange af dem ude i erhverslivet, så skulle børnene passes, de skulle jo ikke gå for manglende mad. Deres forældre havde for de flest været lige glad med, hvor vaskekonernes børn var henne.
Mine 4 år i folkeskolen var rimeligt. Jeg havde søstre i de ældste klasse, og drenge fra deres klasse passede på mig, så ingen gjorde mig fortæd, jeg var jo den mindste. Vi havde en utolig flink lære til gymnastik, fodbold og svømning alt efter, hvordan vejret var. Hans far en kaptejn fra hæren tilbragte nogle år, som gymnastiklærer for de ældste klaser. Ingen kunne li ham. Vi havde en lærer i bibelhistorie, hun troede på det hun fortalte. Vi havde Ghita nørby bedstefar til sløj, hvor vi stod og savede i takt og alle fik lavet en hylde til kaktuser i tre højder. Han var utilnærmelig, og han gik altid i en skov og en støle i hver sin farve. Den ganmg kunne jeg ikke forstå det, men nu tror jeg, at jeg kan, der var noget galt med hans ene fod. Han fik gratis til den fod, men hvis han ville have til den anden måtte han selv betale. Det fandt han sig ikke tilfres med, så det var en lille protest mod det. I naturlære tror jeg vil kalde det, og mærkelig nok gentog det sig på mellemskolen. Sjovt nok havde de samme efternav. De havde begge to en søn, der hed Jørgen og var født i samme årgang. Begge var uhyre gode til deres job, vi færdes i naturen samlede planter og så på alt, hvad vi fandt. Læreren var meget alsisidig, han fandt sjove Historier fra nnaturen, som vi læste op og talte om.
Vores klasselærer var ikkert konservatv, jeg føler, at han så ned på os fra de fattige hjem.
Han havde ingen børn, men hans kone havde en hel flok de riges børn, de skulle jo have den rigtige opdragelse. De boede omme på Rosenkransgade i et tre etagers stort hus, jeg har ingen ide om, om der boede andre.
Indtil jeg kom på realskolen blev jeg sendt i søndagsskolen, men så sagde jeg stop. Det er jeg glad for i dag, når jeg ved, hvad nogle af lærerne gjorde. Selv selve kaptejnen havnede i fængsel. Jeg husker, jeg var ikke ret stor, men jeg læste aviserne. En dag stor der noget om en af dem, han havde fået em dom for noget, som jeg ikke kunne forstå. Jeg spurgte min far, han avarede, det skal du ikke bryde dig om. Der gik jo nogle år inden jeg forstod det, men det gjorde jeg, da det var en af mine klssekammeraters far. Jeg errinder ikke noget om, at hun blev drillet for det det.
Mine 4 år i realskolen mindes jeg som fornuftig, men set på det i dag, så er det måske anderledes. Jeg mindes et par enkelte episoder i starten, hvor der var en der gjorde et eller andet. Jeg svarede omgående med knytnæve. Han kom jo fra hjem af en anden karakter han forsvandt omgående langt væk. Han var opdraget til,at det gjorde man ikke.Det satte mig sikker, som en man skulle være bange for.
Men jeg undrer mig selv i dag måske endnu mere, når man hører om børns tøj med de rigtige mærker. Men jeg var lille i forhold til de andre, det var fattige børn dengang. Uden at lægge skjul på det, så fik jeg tøjet fra en kammerat, dengang gik vi jo med slips og jakke, så når han krøb ud af tøjet, så passede det mig. Jeg kan huske hans lidt ældre søster lærte mig at knytte slipset, det over 40 år siden jeg sidst har gjort det.
Nu havde jeg gået i mellemsskolen, så jeg skulle på kontor eller ind i handlen. Men alle steder var der optaget, det var venner eller forretningsforbindelser der havde fået jobbet. Eller den anden lov der bestemte, at der måtte ikke være så mange i lære, der skulle være voksne vist nok en for hver. Sikkert rigtig det sidste for nu var der fra 38 en lov, der begrænsede det. Det var jo ikke smart, at når de var udlært så var der ikke mere arbejde i byen. Jeg kan huske en fodboldspiller, der blev i byen. Han startede trdiver og var med til at spille så sendt som i 43, der hvor han arbejdede turde man ikke fyre ham, så ville hans butik blive fravalgt af alle.En af mine kammeraters far betalte en tømrer 250 kr, for at han kunne komme i lære.
Men vores mattematik lærer fik skaffet mig et job hos en jernhandler, hvor mit største arbejde var at køre varer ud til dem, der boede næsten i byen. Jeg kan huske, at jeg på en gang på en long cykel har kørt med både en iltflake og gasflaske eller 100 kilo karbid i en tønde samtidig lidt jernrør elle stangjern, som var 6 meter lange.
Så kom tyskerne til landet, de byggede ude ved Simons bakker, de skulle have tre af de lange rør, der var så tykke, at der kunne kun være en sf gagen på cyklen, så sagde jeg stop, nu ville jeg ikke mere, det lærte man jo ille noget af inden for kontorfaget.
Så arbede jeg i et gartneri, og jeg blev enig med mig selv, at det skulle jeg være. Uden problemer blev kontrakten skrevet fra første dag.
Det var kun på papiret, at vi var under loven. Først omkring 70 kom der styr på gartnerfagets uddannelse.
Jeg ved om det er sådan i dag men den gang skulle man være i lære i mindst 2 gartnerier. Der var begyndt at opstå gartnerier der kun havde en type planter, og det var et magert resultat at gå videre med.
Der var ingen gartnerier i Thisted, som jeg havde lyst til at være i, så jeg valgte lige som mange andre at søge til København. Der arbede jeg så fra 43 til 50, hvor jeg tog til sønderjylland. Noget af tiden boede man på gartnerierne med fuld kost og logi andre peroder på værelser en enkelt gang på et afholdshotel, der var flere værelser, men jeg mindes aldrig, at der boede nogen der, men der kan jo godt være et par handelsfolk, der boede der en nat. Jeg var jo kørt på arbejde inden de stod op, og skulle de ikke have noget at spise, så så vi dem jo ikke om aftenen.
Når man som ung dengang flyttede rundt, så hade man sin cykkel og en kuffert det gjalt både for gartnere og karle. I 48 købte jeg en dragkiste af en kollega, han var en af de utrolige mange, som ikke boede hjemme. Når de var komfirmeret skulle de have job og landbrug og gartneri var de eneste fag, som de kunne bo hos alle andre fag skulle de forsætte på en offent instituon af en eller anden art.
I 50 tog jeg til Sønderjylland i Bolderslev. Der havde jeg 15 månesr et godt liv både fritid og arbejde pludselig var det slut
Det første jeg gjorde dernede var at lave en masse udplantnings planter. De blev til min store forbavselse alle solgt.Næste år blev der et endnu flere, nogle af dem var solgt efter få dage, andre på lidt længere tid.
Jeg havde troet, at de havde købt en forretning, men nu vidste jeg, at de havde startet på bar bund ca. et år før jeg kom. Det første år blev jeg rost for mine planter. Næste år var der sure miner fordi de igen slap op.
Lokal museet Thisted
Thisted Amts Tidende
Jeg er jo 85 år, men jeg håber at siden vil dække fra 1845 til nu
Hvis du er havnet her og synes det er interesant. Så fortæl det videre. Tak
Jeg er født i Thisted i Nørregade i næsten 20 år boede jeg der.
Jeg gik på Vetre SKOLE FRA 32 TIL 36.
pÅ MELLEM SKOLEN FRA 36 TIL 40
Jeg var soldat i Høvelte i 47 til 48
Jeg var på Breidablik i vintern 52 i holte
Det sidste om bevirkede, at jeg i vinterhalvåret 52 til 53 var ansat som rejsesekretær i en politisk ungdomsforening. .
HVIS NOGEN AF JER ER I LIVE SÅ VILLE DET VÆRE SJOVT AT HØRE FRA JER.
Før jeg kom i skole tilbragte jeg de fleste dage på Asyl, hos frøken Jensen og Helene. Senere kom der hvem Helene er den Helene, som man kan ikke finde hvem var til Thisted bogen, de kunne jo bare have spurgt Museet.Frøken Jensen var rettroende, og det skulle vi jo også være. Men jeg mistede troen på Kristendommen,min barnetro faldt helt væk på det medkorsfæstelsen, det sagde han jo ikke noget om. Siden har jeg fundet ud af, at det sikkert var noget, man har bestemt i Rom. På Asylet fik vi hvert fald fra oktober til april et sundt måltid efter datidens normer, men det skulle jo være billigt også. Det var jo kommunen, der betalte. Det forsætte i skoletiden, lærerne uddelte ansøgninger til det, og så fik vi et kort til Asylet, og så sad vi på den samme plads altid, så kunne de se, at det var denrigtige. De store klasser fra folkeskolen severede maden. Jeg kom der medens jeg gik i folkeskolen men de der gik i Ralskolen forventede man ikke, at de havde det behov. Det kunne jo gså give til drillerier
En rig amerikaner, jeg husker ikke hvem hun var. men hun kom til Thisted med en masse penge. Jeg tror hun var enke, og hun havde sikker spist på asylet, måske både før hun kom i skole og i skoletiden.Pengene var til asylet, jeg håber ikke, at hun nogen sinde så hvad der skete. Pengene blev brugt til et supert børnehave ikke til de fattige. Børnene som fra omkring 35 kommet i stort tal på mellemskole. Nu var mange af dem ude i erhverslivet, så skulle børnene passes, de skulle jo ikke gå for manglende mad. Deres forældre havde for de flest været lige glad med, hvor vaskekonernes børn var henne.
Mine 4 år i folkeskolen var rimeligt. Jeg havde søstre i de ældste klasse, og drenge fra deres klasse passede på mig, så ingen gjorde mig fortæd, jeg var jo den mindste. Vi havde en utolig flink lære til gymnastik, fodbold og svømning alt efter, hvordan vejret var. Hans far en kaptejn fra hæren tilbragte nogle år, som gymnastiklærer for de ældste klaser. Ingen kunne li ham. Vi havde en lærer i bibelhistorie, hun troede på det hun fortalte. Vi havde Ghita nørby bedstefar til sløj, hvor vi stod og savede i takt og alle fik lavet en hylde til kaktuser i tre højder. Han var utilnærmelig, og han gik altid i en skov og en støle i hver sin farve. Den ganmg kunne jeg ikke forstå det, men nu tror jeg, at jeg kan, der var noget galt med hans ene fod. Han fik gratis til den fod, men hvis han ville have til den anden måtte han selv betale. Det fandt han sig ikke tilfres med, så det var en lille protest mod det. I naturlære tror jeg vil kalde det, og mærkelig nok gentog det sig på mellemskolen. Sjovt nok havde de samme efternav. De havde begge to en søn, der hed Jørgen og var født i samme årgang. Begge var uhyre gode til deres job, vi færdes i naturen samlede planter og så på alt, hvad vi fandt. Læreren var meget alsisidig, han fandt sjove Historier fra nnaturen, som vi læste op og talte om.
Vores klasselærer var ikkert konservatv, jeg føler, at han så ned på os fra de fattige hjem.
Han havde ingen børn, men hans kone havde en hel flok de riges børn, de skulle jo have den rigtige opdragelse. De boede omme på Rosenkransgade i et tre etagers stort hus, jeg har ingen ide om, om der boede andre.
Indtil jeg kom på realskolen blev jeg sendt i søndagsskolen, men så sagde jeg stop. Det er jeg glad for i dag, når jeg ved, hvad nogle af lærerne gjorde. Selv selve kaptejnen havnede i fængsel. Jeg husker, jeg var ikke ret stor, men jeg læste aviserne. En dag stor der noget om en af dem, han havde fået em dom for noget, som jeg ikke kunne forstå. Jeg spurgte min far, han avarede, det skal du ikke bryde dig om. Der gik jo nogle år inden jeg forstod det, men det gjorde jeg, da det var en af mine klssekammeraters far. Jeg errinder ikke noget om, at hun blev drillet for det det.
Mine 4 år i realskolen mindes jeg som fornuftig, men set på det i dag, så er det måske anderledes. Jeg mindes et par enkelte episoder i starten, hvor der var en der gjorde et eller andet. Jeg svarede omgående med knytnæve. Han kom jo fra hjem af en anden karakter han forsvandt omgående langt væk. Han var opdraget til,at det gjorde man ikke.Det satte mig sikker, som en man skulle være bange for.
Men jeg undrer mig selv i dag måske endnu mere, når man hører om børns tøj med de rigtige mærker. Men jeg var lille i forhold til de andre, det var fattige børn dengang. Uden at lægge skjul på det, så fik jeg tøjet fra en kammerat, dengang gik vi jo med slips og jakke, så når han krøb ud af tøjet, så passede det mig. Jeg kan huske hans lidt ældre søster lærte mig at knytte slipset, det over 40 år siden jeg sidst har gjort det.
Nu havde jeg gået i mellemsskolen, så jeg skulle på kontor eller ind i handlen. Men alle steder var der optaget, det var venner eller forretningsforbindelser der havde fået jobbet. Eller den anden lov der bestemte, at der måtte ikke være så mange i lære, der skulle være voksne vist nok en for hver. Sikkert rigtig det sidste for nu var der fra 38 en lov, der begrænsede det. Det var jo ikke smart, at når de var udlært så var der ikke mere arbejde i byen. Jeg kan huske en fodboldspiller, der blev i byen. Han startede trdiver og var med til at spille så sendt som i 43, der hvor han arbejdede turde man ikke fyre ham, så ville hans butik blive fravalgt af alle.En af mine kammeraters far betalte en tømrer 250 kr, for at han kunne komme i lære.
Men vores mattematik lærer fik skaffet mig et job hos en jernhandler, hvor mit største arbejde var at køre varer ud til dem, der boede næsten i byen. Jeg kan huske, at jeg på en gang på en long cykel har kørt med både en iltflake og gasflaske eller 100 kilo karbid i en tønde samtidig lidt jernrør elle stangjern, som var 6 meter lange.
Så kom tyskerne til landet, de byggede ude ved Simons bakker, de skulle have tre af de lange rør, der var så tykke, at der kunne kun være en sf gagen på cyklen, så sagde jeg stop, nu ville jeg ikke mere, det lærte man jo ille noget af inden for kontorfaget.
Så arbede jeg i et gartneri, og jeg blev enig med mig selv, at det skulle jeg være. Uden problemer blev kontrakten skrevet fra første dag.
Det var kun på papiret, at vi var under loven. Først omkring 70 kom der styr på gartnerfagets uddannelse.
Jeg ved om det er sådan i dag men den gang skulle man være i lære i mindst 2 gartnerier. Der var begyndt at opstå gartnerier der kun havde en type planter, og det var et magert resultat at gå videre med.
Der var ingen gartnerier i Thisted, som jeg havde lyst til at være i, så jeg valgte lige som mange andre at søge til København. Der arbede jeg så fra 43 til 50, hvor jeg tog til sønderjylland. Noget af tiden boede man på gartnerierne med fuld kost og logi andre peroder på værelser en enkelt gang på et afholdshotel, der var flere værelser, men jeg mindes aldrig, at der boede nogen der, men der kan jo godt være et par handelsfolk, der boede der en nat. Jeg var jo kørt på arbejde inden de stod op, og skulle de ikke have noget at spise, så så vi dem jo ikke om aftenen.
Når man som ung dengang flyttede rundt, så hade man sin cykkel og en kuffert det gjalt både for gartnere og karle. I 48 købte jeg en dragkiste af en kollega, han var en af de utrolige mange, som ikke boede hjemme. Når de var komfirmeret skulle de have job og landbrug og gartneri var de eneste fag, som de kunne bo hos alle andre fag skulle de forsætte på en offent instituon af en eller anden art.
I 50 tog jeg til Sønderjylland i Bolderslev. Der havde jeg 15 månesr et godt liv både fritid og arbejde pludselig var det slut
Det første jeg gjorde dernede var at lave en masse udplantnings planter. De blev til min store forbavselse alle solgt.Næste år blev der et endnu flere, nogle af dem var solgt efter få dage, andre på lidt længere tid.
Jeg havde troet, at de havde købt en forretning, men nu vidste jeg, at de havde startet på bar bund ca. et år før jeg kom. Det første år blev jeg rost for mine planter. Næste år var der sure miner fordi de igen slap op.
VI dyrkede mange tidlige gulerødder, de blev sået den første dag efter nytår, hvor det var vejr til til det. Det ene år dukkede rækker op da sneen smeltede. Det er utrolig men den gang var der ikke noget der hed import. Vi solgte gem på GASA i åbenrå, vi fik næsten en krone for bundter med 5 gulerøder. timelønnen for en gartner var 3,13
Vi dyrkede et lille stykke med meget tidlige kartofle, vi startede opgravning ca. 25 maj. Mange af dem blev solgt også på GASA til mellem 5 og 6 kroner. Begge dele meget i lønnen den gang.
Vi havde godt et par tønder land på Koberg jord. Han havde bageri i måske et gammelt landbrug alle landbrug i byen hade sådan et stykke jord, landbyen var jo ikke udflyttet, de dev hver dag deres ud på græs.. Omkring året 50 gad han ikke have bageri, så han lukkede butiken. Butiken blev lavet om til frysehus, der kunne de nøjes med at have åben et par timer, det passede hans kone.
Vi havde godt et par tønder land på Koberg jord. Han havde bageri i måske et gammelt landbrug alle landbrug i byen hade sådan et stykke jord, landbyen var jo ikke udflyttet, de dev hver dag deres ud på græs.. Omkring året 50 gad han ikke have bageri, så han lukkede butiken. Butiken blev lavet om til frysehus, der kunne de nøjes med at have åben et par timer, det passede hans kone.
Ham selv begyndte at bage rugbrød til andre bager i omegnen, det behøvede han ikke gøre om søndagen.
Jeg synes, at det er forkert, at hans søn får æren for starten. Sønnen har godt nok bygget fabrikkerne, men det var altså faderen der startede.
Efter sønderjylland tog jeg til Fåborg. Det blev ikke til så lang tid, Jeg blev tilbudt gratis at komme på Breidablik en skole, som V U startede i 35 i vejen, men det gik hurtig op for dem, at der kunne de ikke lægge, det var svært at få politikere til at komme der. Efter ganske kort tid flyttede de til Holte. I løbet af vinteren kom der mange medlemmer af folketinget. Jeg gad vide om de fik noget for det, det var jo oså fra andre partier, det kan være at venstrefolk, så besøgte de de røde skoler. Da foråret kom skulle jeg jo finde et joj. Det blev i Nykøbing Sjælland, jeg havde ikke været der længe før jeg var klar over, at her var der ingen fremtid.Midt i juni mødte jeg min kone, som jeg nu har været sammen næsten hver dag siden bortset fra de 2 første uger.Jeg fik en stor overaskelse ca 3 uger efter, at vi mødtes var hun hjemme og spørge hendes mor, om hun måtte tage med hjem den 7 juli.
Hun ville gerne til hovedstaden, så vi blev enige om, at vi til foråret ville begge tage der ind.Pludselig kom de fra V U og ville have mig som rejsesekretær. Vi talte lidt om og jeg tog tilbudet for vinteren 52 til foråret 53.
Så havnede vi i hovedstaden, jeg syntes, at jeg havde fået en god kontrakt med en gartner, men jeg skulle nok have haft en rådgiver, vi var ikke særlig gode venner ret meget af tiden. Ingen af os ville dog afbryde kontrakten, for ligegyldig hvem, så kom der jo et juridisk slagsmål. Så jeg sagde op efter kontrakten første marst i 54 .
Så var det slut med at bo på kost og logi, jeg lrje et værelse og et par år arbede jeg i et par gartnerier.
Hun ville gerne til hovedstaden, så vi blev enige om, at vi til foråret ville begge tage der ind.Pludselig kom de fra V U og ville have mig som rejsesekretær. Vi talte lidt om og jeg tog tilbudet for vinteren 52 til foråret 53.
Så havnede vi i hovedstaden, jeg syntes, at jeg havde fået en god kontrakt med en gartner, men jeg skulle nok have haft en rådgiver, vi var ikke særlig gode venner ret meget af tiden. Ingen af os ville dog afbryde kontrakten, for ligegyldig hvem, så kom der jo et juridisk slagsmål. Så jeg sagde op efter kontrakten første marst i 54 .
Så var det slut med at bo på kost og logi, jeg lrje et værelse og et par år arbede jeg i et par gartnerier.
Jeg boede kun på værelse et par måneder, så købte vi en grund med et træhus, vi boede der ulovligt som så mange andre, men det gjorde jo ikke noget, når vi var selvforsynede, hvis vi var dukket op på kommunen for at få hjælp, så ville de nok prøve at få os væk.jeg arbejdede det meste af et år så hos en anlægsgartner. Så manglede man en mand inde på Slotsholmen, de havde penge, de havde fået til nogle omlæninger, de skulle bruges i finansåret.
Det endte med, at jeg næsten var der i 10 år.
Grunden vi havde købt var jo meningen, at vi ville bygge på, men vi ville lige spare lidt op. Men vi opdagede, at prisen steg mindst lige så meget som vi sparede op, så det var med, at vi kom i gang. Vi skulle jo have statslån, der var jo nogle begrænsninger både pris og a ndre ting. Så der var jo enkelte ting, som vi selv måtte betale. Vi havde fået at vide, at vi ville få den i april kvartal, de nåede det lige den sidste dag i juni 56.Vi byggede selv, noget havde vi håndværker til, den gang var der ikke noget der hed sort arbejde.
Vi flyttede ind i 57, huset færdig med grund og det hele var ca. 7 årslønne, det kan man vist også bygge et bedre hus for i dag.
Det bedste tilbud fik vi fra en T V forhandler, så det blev et T V i den dyre ende,, det kostede i butikkerne 3700,00 kroner det var mange penge den gang. Det var meget avangeret, der var F M i det, det var der jo ikke i almindlige radioer den gang. Det var indtil sidste år det dyreste T V jeg havde købt.
Det endte med, at jeg næsten var der i 10 år.
Grunden vi havde købt var jo meningen, at vi ville bygge på, men vi ville lige spare lidt op. Men vi opdagede, at prisen steg mindst lige så meget som vi sparede op, så det var med, at vi kom i gang. Vi skulle jo have statslån, der var jo nogle begrænsninger både pris og a ndre ting. Så der var jo enkelte ting, som vi selv måtte betale. Vi havde fået at vide, at vi ville få den i april kvartal, de nåede det lige den sidste dag i juni 56.Vi byggede selv, noget havde vi håndværker til, den gang var der ikke noget der hed sort arbejde.
Vi flyttede ind i 57, huset færdig med grund og det hele var ca. 7 årslønne, det kan man vist også bygge et bedre hus for i dag.
Vi nåede at få vores første barm i træhuset, det var meget besværlig vandhanen var nede ved vejen, og det var jo stofbleer.
Da huset var færdig skulle vi jo af med det hus der stod der.
Da huset var færdig skulle vi jo af med det hus der stod der.
Det bedste tilbud fik vi fra en T V forhandler, så det blev et T V i den dyre ende,, det kostede i butikkerne 3700,00 kroner det var mange penge den gang. Det var meget avangeret, der var F M i det, det var der jo ikke i almindlige radioer den gang. Det var indtil sidste år det dyreste T V jeg havde købt.
I næsten 10 år var jeg jo på Slotsholmen rundt omkring i de grønne områder. Der har je truffet mange interresante mennesker, der var en type mennesker vi aldrig talte med. Vi hørte jo under Boligministeriet personale der fra, de havde jo ikke samkvem med underordnede.
En dag mødte jeg en af mine gamle V U medlemmer, han havde jo haft en strålende karriere. Det var garanteret den første spinddoktor, det blev han ikke kaldt den gang. Da Erik Eriksen blev statsminister sad han i V U forretningsudvalg, han blev under stor festival i pressen hevet in som privatsekretær. Det var en stor ting, da Nyrup hentede en var det en skandale.
Han fortalte, at han jo nu skulle have et nyt job, den nye statsminister ville jo ikke have ham. så han kunne vælge og vrage mellem alle de stillinger der var. Han var havnet i boligministeriet i en stilling som automatisk bragte ham højere i løn.
Jeg har talt med mange ministre to skiller sig hel ud H. C. hansen og Baunsgård, de opsøgte os, når de så os. Især H. C. det var netop sådant, at vi lige før hans død lavede noget meget flot foran hans indgang, han glædede sig umådelig meget til at se det til foråret. det nåede han ikke.
Eiksens sekretær.
Det er jo helt mærkelig tredie og anden af hans efterkommer, også har har haft en strålende kariere i staten. De er jo tit på T V ideres job.
Vores hus steg jo meget i pris i 61 havde vi fået oliefyr, de første år kostede olie godt en ugeløn, men prisen faldt hvet år intil oliekrisen.
JEG bestemte at huset skulle sælges og vi skulle købe en landejendom. Jeg solgte det selv og hyrede en mægler til at hjælpe mig med slutsedelen.
Vi flyttede på landet og året egfter byggede vi et brivhus fik boret efter vand. Det viste sig at være dumt, men det var der ingen, der kunne vide. I starten gik jek jeg på arbejde det første år var der jo korn på marken, det krævede ikke meget arbejde. en dag i juli 67 jeg var på arbejde inde i Roskilde, min kone havde under stor besvær fundet frem til hvor jeg var Huset var brændt, jeg skulle komme hjem, en kammerat kørte mig hjem. Allerede oppe på vejen kunne jeg se, at huset var væk. Intet var tilbage, hverken papirer eller tøj. Min kone og de 2 mindste børn og mig havde ikke andet end det vi stod i. De 2 drenge var var hjemme hos min mor i Thisted.
Når jeg skrev, at det var uheldigt, at vi havde nået at bygge drivhus, så skyldtes det, at vi havde været bedre tjent med at hæve forsikrings pengene og sælge jorden. Så kunne vi købe en bedre landejendom.
I løbet af meget kort tid fik vi bygget et dejligt hus, varme i drivhuset. Vi havde nogle gode år en gang imellem masser af penge og andre tider smalkost. Efter et par gode år ca.70 mente vi, at vi turse gå i gang med udvidelse af gartneriet. Vi byggede et stort hus helt moderne alt var automatiseret. Det gik godt et par år, så blev vi ramt af en katastrofe, en af dem som sidst havde monteret ledninger havde løsnet nogle skruer og bare spændt dem, de skulle have været drejet i hak så taget blev holdt fast. En dag jeg gik derude så jeg pludselig flammer i et tråd, hvor gardinerne var samlet. Det viste sig, at et tykt islag ved taget havde løftet taget, således at ledningerne revnede, og tråden blev strømførende.Tusinder af planter døde, men nogle overlevede desværre, med Falck hjælpe blev de overlevende reddet. Det viste sig desværre at være en dårlig forretning. Jeg måtte i en af de koldeste vintre fyre for et drivhus, der ikke var fuld. De dræbte var forsikret. Jeg fik erstatning for dem, men der blev jo fratrukket alt arbejde med dem til salgstidspuntek. Det er muligt rimeligt, men ikke i et gartneri, hvor familien lavede alt arbejde.
På et tidspunk, skulle vi have belånt det vi havde bygget, jeg havde med min revisor aftalt med landbrugets kreditforening lånet, men banken skulle gøre det, de foreslog, at vi ventede med at sælge obligationerne. Det var sidste gang jeg lod en bankråder styre min økonomi. De foreslog, at jeg lånte pengene i udlandet, det var meget billiger, så skulle obligationer jigge som sikkerhe. Vi aftalte, at vi skulle vente, Det kunne jo være, at Anker Jørgensen devaluerede. Vi tog det rolig, en dag ringede han nu blev der nok ikke devalueret. En meget uheldig dag, jeg skrev under om formiddagen. Klokken 12,30 i radioavisen, Anker var i Irland kronen blev omgående devalueret. Det skete ikke efter børsen var lukket fredag, det skete et par dage før. På et par timer var min gæld forøget med 12% gennem årene steg renterne overalt. Så jeg valgte at give opi 84.Det har gennem årene naget mig, viste banken at der skulle devalures, når det pludselig skete, så var det fordi nogle havde fundet ud af det og begyndte at købe store mængder valuta. Kunne banken på en eller anden måde snyde mig, kunne de have solgt mine valuta senere på dagen-
Jeg vilde gerne, at jeg havde vist lidt mere om mine forfædre, men det er meget lidt. Jeg ved, at en af mine oldemødre var forlovet med højskole manden Kold. Hun elskede at danse, og det så han som syndig. De mødtes på en bakketop, og der tog de afsked. Hun gemte alle hans breve. Hun var jo nok kommet lidt op i årene, så hun kun ikke vrage mellem mændene. Det viste sig, at han var en drukkenboldt, så når han var ude for at drikke, såsad hun og læste de gamle breve. En dag kom han hjem og så det, de blev revet i stykker og smidt på gulvet. De blev samlet sammen og puttet i en pose. Jeg mener, at min mor fik dem og lovede at putte dem i hendes kiste. Min mor har fortalt mig, at hun gjorde det.
Jeg ved lidt om mine bedsteforældre . Min mors mor levede næsten til jeg blev født. Hun fik et beskeden beløb fra sognerådet. De måtte jo efter sociale lovene fra begyndels af halvfemserne give lidt til folk, som vsr uberygtet og aldrig fået fattighjælp. Hu fit fda ca. 1920 til sin død 25,00 kr. om måneden.
Hendes mand ved jeg en del om fra hans første 18 år.
Hans mor var en af de rige Nordentofter, som ejede gårde og godsr flere steder ilandet. når sådan en datter skulle have barn i utide, jeg tror slet ikke hun var fra Thy, men det var et godt sted at gemme hende. Hun har sikkert født drengen c. 1840 på en gård i thy. Jeg tror, at hun har ammet det et stykke tid, ellers har han ikke levet. En elller andet bragte ham til klitmøller, jeg er sikker på, at hun ikke vidste, hvor hendes dreng var. Han blev først døbt i klitmøller, han fik efternavnet Klitmøller, så han er ophav til alle de klitmøllere som eksisistere. Han har sikker gået i skole i Klitmøller. Da han kom ud af skolen blev han karl hos en morbror. Da han fyldte 18 bad han om sin skudsmålsbog og ville rejse. Hans morbror skrev i bogen. Han har forladt sin plads hos morbror midt i høsttravlheden. Denne bog har min mor afleveret på Thisted Museum, så den er forhåbentlig gemt for altid.
Min fars far har jeg aldrig kendt. Jeg ved godt der er andre der hedderMorsing, men han tog sikkert navnet fordi, det blev han kaldt.
Hans mor havde en kummerlig tid efter hans død. Hun boede hos hendes børn, hun havde født 12 og elleve var levende. Når de var træt af hende, så købte de en togbillet og sendte hende til en af de andre. Jeg har tit tænk på, hvad gjorde hun, når hun stod af toget. de boede jo ikke allesammmrn ved siden af stationen. Min mor sagde, at med årene blev hendes medbragte ting til færre.
Hun var uheldigt at være det forkerte sted, da cociallloven kom. Et frygtelig gerrig familie. Nu kunne hun jo få aldersrente, så kunne hun jo godt blive der. Vi besøgte hende tit, da det lakkede mod enden, var vi en deroppe hver dag. En eller anden fik sendt et præst op til hende. Det skulle ikke undre mig om det var den stærk inre misionske præst. Han spurgte hende en dag, om der var noget hun var ked af. hun svarede jeg kan ikke se kortene mere.Hun døde som 83 årige, jeg kan ikke huske, at vi var med. Det er sidste begrvelser i min familie, hvor børnene ikke var med. .
VENLIG HILSEN KAJ.
I løbet af meget kort tid fik vi bygget et dejligt hus, varme i drivhuset. Vi havde nogle gode år en gang imellem masser af penge og andre tider smalkost. Efter et par gode år ca.70 mente vi, at vi turse gå i gang med udvidelse af gartneriet. Vi byggede et stort hus helt moderne alt var automatiseret. Det gik godt et par år, så blev vi ramt af en katastrofe, en af dem som sidst havde monteret ledninger havde løsnet nogle skruer og bare spændt dem, de skulle have været drejet i hak så taget blev holdt fast. En dag jeg gik derude så jeg pludselig flammer i et tråd, hvor gardinerne var samlet. Det viste sig, at et tykt islag ved taget havde løftet taget, således at ledningerne revnede, og tråden blev strømførende.Tusinder af planter døde, men nogle overlevede desværre, med Falck hjælpe blev de overlevende reddet. Det viste sig desværre at være en dårlig forretning. Jeg måtte i en af de koldeste vintre fyre for et drivhus, der ikke var fuld. De dræbte var forsikret. Jeg fik erstatning for dem, men der blev jo fratrukket alt arbejde med dem til salgstidspuntek. Det er muligt rimeligt, men ikke i et gartneri, hvor familien lavede alt arbejde.
På et tidspunk, skulle vi have belånt det vi havde bygget, jeg havde med min revisor aftalt med landbrugets kreditforening lånet, men banken skulle gøre det, de foreslog, at vi ventede med at sælge obligationerne. Det var sidste gang jeg lod en bankråder styre min økonomi. De foreslog, at jeg lånte pengene i udlandet, det var meget billiger, så skulle obligationer jigge som sikkerhe. Vi aftalte, at vi skulle vente, Det kunne jo være, at Anker Jørgensen devaluerede. Vi tog det rolig, en dag ringede han nu blev der nok ikke devalueret. En meget uheldig dag, jeg skrev under om formiddagen. Klokken 12,30 i radioavisen, Anker var i Irland kronen blev omgående devalueret. Det skete ikke efter børsen var lukket fredag, det skete et par dage før. På et par timer var min gæld forøget med 12% gennem årene steg renterne overalt. Så jeg valgte at give opi 84.Det har gennem årene naget mig, viste banken at der skulle devalures, når det pludselig skete, så var det fordi nogle havde fundet ud af det og begyndte at købe store mængder valuta. Kunne banken på en eller anden måde snyde mig, kunne de have solgt mine valuta senere på dagen-
Jeg vilde gerne, at jeg havde vist lidt mere om mine forfædre, men det er meget lidt. Jeg ved, at en af mine oldemødre var forlovet med højskole manden Kold. Hun elskede at danse, og det så han som syndig. De mødtes på en bakketop, og der tog de afsked. Hun gemte alle hans breve. Hun var jo nok kommet lidt op i årene, så hun kun ikke vrage mellem mændene. Det viste sig, at han var en drukkenboldt, så når han var ude for at drikke, såsad hun og læste de gamle breve. En dag kom han hjem og så det, de blev revet i stykker og smidt på gulvet. De blev samlet sammen og puttet i en pose. Jeg mener, at min mor fik dem og lovede at putte dem i hendes kiste. Min mor har fortalt mig, at hun gjorde det.
Jeg ved lidt om mine bedsteforældre . Min mors mor levede næsten til jeg blev født. Hun fik et beskeden beløb fra sognerådet. De måtte jo efter sociale lovene fra begyndels af halvfemserne give lidt til folk, som vsr uberygtet og aldrig fået fattighjælp. Hu fit fda ca. 1920 til sin død 25,00 kr. om måneden.
Hendes mand ved jeg en del om fra hans første 18 år.
Hans mor var en af de rige Nordentofter, som ejede gårde og godsr flere steder ilandet. når sådan en datter skulle have barn i utide, jeg tror slet ikke hun var fra Thy, men det var et godt sted at gemme hende. Hun har sikkert født drengen c. 1840 på en gård i thy. Jeg tror, at hun har ammet det et stykke tid, ellers har han ikke levet. En elller andet bragte ham til klitmøller, jeg er sikker på, at hun ikke vidste, hvor hendes dreng var. Han blev først døbt i klitmøller, han fik efternavnet Klitmøller, så han er ophav til alle de klitmøllere som eksisistere. Han har sikker gået i skole i Klitmøller. Da han kom ud af skolen blev han karl hos en morbror. Da han fyldte 18 bad han om sin skudsmålsbog og ville rejse. Hans morbror skrev i bogen. Han har forladt sin plads hos morbror midt i høsttravlheden. Denne bog har min mor afleveret på Thisted Museum, så den er forhåbentlig gemt for altid.
Min fars far har jeg aldrig kendt. Jeg ved godt der er andre der hedderMorsing, men han tog sikkert navnet fordi, det blev han kaldt.
Hans mor havde en kummerlig tid efter hans død. Hun boede hos hendes børn, hun havde født 12 og elleve var levende. Når de var træt af hende, så købte de en togbillet og sendte hende til en af de andre. Jeg har tit tænk på, hvad gjorde hun, når hun stod af toget. de boede jo ikke allesammmrn ved siden af stationen. Min mor sagde, at med årene blev hendes medbragte ting til færre.
Hun var uheldigt at være det forkerte sted, da cociallloven kom. Et frygtelig gerrig familie. Nu kunne hun jo få aldersrente, så kunne hun jo godt blive der. Vi besøgte hende tit, da det lakkede mod enden, var vi en deroppe hver dag. En eller anden fik sendt et præst op til hende. Det skulle ikke undre mig om det var den stærk inre misionske præst. Han spurgte hende en dag, om der var noget hun var ked af. hun svarede jeg kan ikke se kortene mere.Hun døde som 83 årige, jeg kan ikke huske, at vi var med. Det er sidste begrvelser i min familie, hvor børnene ikke var med. .
VENLIG HILSEN KAJ.
tirsdag den 9. februar 2010
ISRAEL.
Alle var enige om, at nu skulle jøderne behandles godt. Den løsning man valgte var helt forkert. Det er er aldrig i historien nogen sinde sket, at man har taget et stykke land og givet til indvandere, som tog landet i besidelse og bestemte alt. Det har garanteret været ulovlig efter menneskerettighederne. Godt nok var det daværende F N der vedtog, men de kan ikke tage rettigheder fra dem, der bor der.
Sket er sket og kan ikke ændres, men Isral kan det begynde at opføre sig ordentlig.
Det de gjorde i starten var vanvittig, de skulle have en vej et sted, jeg ved ikke om det var god for alle, men at smide 5000 familier ud af deres huse, for derefter at smadre husene 60000 mennesker ud på landevejen. Hvis det havde været DEMOKRATIV, så havde man forhandle med dem og sørget for, at de fik et hus et andet sted. Der var mange uhørligheder i Jerusalem og andre steder.
De mange bosættelse er ulovlige, det har man slået fast international, men det er Israel ligeglad med. Det internationale burde afbryde al samarbejde med Israel. Bosættelserne er en bombe under fredsforhandlingerne. Ren befolkningsmæssig er de meget værre, det er normalt at få mange børn nogle enkelte helt til 10. Det betyder jo, at for hver generation er befolkningen fordoblet, så tager de mere land en dag ud i fremtiden vil de med kapital ude fra have taget hele området.
Hvis Israel ønsker fred, så er der kun en vej, de skal ryddes en for en. F N overtager alt det faste bygninger, indboet får de lov til at tage med. Synagoen for de lov til at ødelægge, men alt det faste overtager F N og de sørger for, at de mest trængte arabere flytter ind.
Israel må erkende, at de kom til landet akkurat som de Hvide kom til Amerika, de opførte sig lige så grusomt som de hvide. Måske var der mord, men ikke Som i Amerika, hvor der en kort tid dusør for hver skalp, det var jo de hvide, som indførte det.Her den13,2,012 kommer nogle ubehageligt af jødernesopførsel. I orienteringpå P1 23,30 ca.hører vi om endnu en ubehagelighed. Allerede i 47 fjerner jøderne mange landsbyer. Nu viser det sig, at en mindre landby er blevet overset den gang. Der var ikke noget om,om der havde boet nogle der i de mange år. Nu ville jøderne indrette et minde der for deres forfædre. Jeg ville i stedet skamme mig, hvis mine forfædre havde jaget familier ud af deres hjem. Lige fra spædbørn til bedsteforældre. det drejer sig vist om 400 landsbyer nærjerusalem. Tror jøderne virkelig, at en retfærdig gud skullehave givet så stort et land til nogle få, der sikkert ville have været næsten 20 millioner hvis ikke Hitler havde opført sig tåbelig. F N gav den et stykke land og delte Jerusalem mellem dem og araberne. Hvis ikke jøderne erkender, at de ikke har rettighed over ndet end det de fik, vil hele jordens befolkning en dag sige, vi vil ikke have noget meddem at gøre, de vil ende helt isoleret.
De har i åevis raget gamle huse ned i byen. Når man så bygger nyi i øst, så er det så dyrt, at dem man har smidt ud ikke har råd til. Jeg mener, at israels højesteret har givet landsbyentil araberne, nogle af dem har været derinde me nogle der kunne fortælle, hvem der havde boet i husene.
Nu vil man laven noget, Der skal forstille Edens have. For min skyld må degerne lave edens have men på deres eget land.
kaj morsing
Alle var enige om, at nu skulle jøderne behandles godt. Den løsning man valgte var helt forkert. Det er er aldrig i historien nogen sinde sket, at man har taget et stykke land og givet til indvandere, som tog landet i besidelse og bestemte alt. Det har garanteret været ulovlig efter menneskerettighederne. Godt nok var det daværende F N der vedtog, men de kan ikke tage rettigheder fra dem, der bor der.
Sket er sket og kan ikke ændres, men Isral kan det begynde at opføre sig ordentlig.
Det de gjorde i starten var vanvittig, de skulle have en vej et sted, jeg ved ikke om det var god for alle, men at smide 5000 familier ud af deres huse, for derefter at smadre husene 60000 mennesker ud på landevejen. Hvis det havde været DEMOKRATIV, så havde man forhandle med dem og sørget for, at de fik et hus et andet sted. Der var mange uhørligheder i Jerusalem og andre steder.
De mange bosættelse er ulovlige, det har man slået fast international, men det er Israel ligeglad med. Det internationale burde afbryde al samarbejde med Israel. Bosættelserne er en bombe under fredsforhandlingerne. Ren befolkningsmæssig er de meget værre, det er normalt at få mange børn nogle enkelte helt til 10. Det betyder jo, at for hver generation er befolkningen fordoblet, så tager de mere land en dag ud i fremtiden vil de med kapital ude fra have taget hele området.
Hvis Israel ønsker fred, så er der kun en vej, de skal ryddes en for en. F N overtager alt det faste bygninger, indboet får de lov til at tage med. Synagoen for de lov til at ødelægge, men alt det faste overtager F N og de sørger for, at de mest trængte arabere flytter ind.
Israel må erkende, at de kom til landet akkurat som de Hvide kom til Amerika, de opførte sig lige så grusomt som de hvide. Måske var der mord, men ikke Som i Amerika, hvor der en kort tid dusør for hver skalp, det var jo de hvide, som indførte det.Her den13,2,012 kommer nogle ubehageligt af jødernesopførsel. I orienteringpå P1 23,30 ca.hører vi om endnu en ubehagelighed. Allerede i 47 fjerner jøderne mange landsbyer. Nu viser det sig, at en mindre landby er blevet overset den gang. Der var ikke noget om,om der havde boet nogle der i de mange år. Nu ville jøderne indrette et minde der for deres forfædre. Jeg ville i stedet skamme mig, hvis mine forfædre havde jaget familier ud af deres hjem. Lige fra spædbørn til bedsteforældre. det drejer sig vist om 400 landsbyer nærjerusalem. Tror jøderne virkelig, at en retfærdig gud skullehave givet så stort et land til nogle få, der sikkert ville have været næsten 20 millioner hvis ikke Hitler havde opført sig tåbelig. F N gav den et stykke land og delte Jerusalem mellem dem og araberne. Hvis ikke jøderne erkender, at de ikke har rettighed over ndet end det de fik, vil hele jordens befolkning en dag sige, vi vil ikke have noget meddem at gøre, de vil ende helt isoleret.
De har i åevis raget gamle huse ned i byen. Når man så bygger nyi i øst, så er det så dyrt, at dem man har smidt ud ikke har råd til. Jeg mener, at israels højesteret har givet landsbyentil araberne, nogle af dem har været derinde me nogle der kunne fortælle, hvem der havde boet i husene.
Nu vil man laven noget, Der skal forstille Edens have. For min skyld må degerne lave edens have men på deres eget land.
kaj morsing
Rige mennesker opretter professionelle klubber i mange slags sport. Så forventer de, at kommuner bygger, hvad de har brug for, en kæmpehal i København måske til flere hundrede millione og mange forskellige skøjtebane, stor svømmehal og en stadion. I mine øjne har kommunen kun grund til at betale til amatører, hvis man skal have tribuner og andre ting, som kun vedrører dem, så må de selv betale. Det gør andre, hvis de vil have en forretning.
Kaj Morsing.sport
søndag den 7. februar 2010
Efterløn
Dette forslag har efter min mening kun et problem, som jeg ikke har løsningen på.
I fremtiden vil folk jo have meget store pensionsformuer, hvornår skal de bruge dem: allerede når de bliver 65 eller når de stopper med efterlønnen.
Jeg foreslår, at de som vælger denne ordning får ret til at få efterløn i 5 år, uanset hvornår de begynder. De kan vælge at gå på deltid, hvordan de gør det bestemmer de selv. Hvis de går på deltid, så er det meget nemt at kontrollere, hvor meget de arbejder, man anbringer dem hos ATP på en sådan måde, at ATP indberetter, hvor mange timer de har haft, det bliver jo med lidt forsinkelse, men det kan vel godt klare ren administrativ.
Fordelen ved denne ordning er til gavn for alle. Mange virksomheder vil være glade for at kunne få fat i ekstrahjælp tænk på store varehuse ved sygdom, julehandel, udsalg og måske ferier, de vil kunne få hjælp i pressede situationer. Servicefag som el og vvs, vil kunne få fat i en, som kendte både virksomheden og nogle kunder.
Jeg er sikker på, at samfundet også vil få noget ud af det. Hvis de arbejder lidt længere så får de jo højere ATP, de får flere penge ind på deres pensionskonto, så de vil have en højere indtægt, når de går på pension, så får de mindre i boligtilskud, måske slet ingen tillæg til medicin, og sluttelig får de jo også folkepension i færre år.
Utallige steder har jeg sendt mit forslag hen, så politikerne og så ministre kender det, Ældresagen Økonomiske vismænd, et par af de sidste har svaret, det var en pudsig men måske en ide, der burde overvejes. Jeg er tilbøjelig til at mene, at en enkelt i velfærdskommissionen også har fået den.
I fremtiden vil folk jo have meget store pensionsformuer, hvornår skal de bruge dem: allerede når de bliver 65 eller når de stopper med efterlønnen.
Jeg foreslår, at de som vælger denne ordning får ret til at få efterløn i 5 år, uanset hvornår de begynder. De kan vælge at gå på deltid, hvordan de gør det bestemmer de selv. Hvis de går på deltid, så er det meget nemt at kontrollere, hvor meget de arbejder, man anbringer dem hos ATP på en sådan måde, at ATP indberetter, hvor mange timer de har haft, det bliver jo med lidt forsinkelse, men det kan vel godt klare ren administrativ.
Fordelen ved denne ordning er til gavn for alle. Mange virksomheder vil være glade for at kunne få fat i ekstrahjælp tænk på store varehuse ved sygdom, julehandel, udsalg og måske ferier, de vil kunne få hjælp i pressede situationer. Servicefag som el og vvs, vil kunne få fat i en, som kendte både virksomheden og nogle kunder.
Jeg er sikker på, at samfundet også vil få noget ud af det. Hvis de arbejder lidt længere så får de jo højere ATP, de får flere penge ind på deres pensionskonto, så de vil have en højere indtægt, når de går på pension, så får de mindre i boligtilskud, måske slet ingen tillæg til medicin, og sluttelig får de jo også folkepension i færre år.
Utallige steder har jeg sendt mit forslag hen, så politikerne og så ministre kender det, Ældresagen Økonomiske vismænd, et par af de sidste har svaret, det var en pudsig men måske en ide, der burde overvejes. Jeg er tilbøjelig til at mene, at en enkelt i velfærdskommissionen også har fået den.
Slagelse politi - Ulykke 1999
Jeg har formodentlig sendt over 3000 breve med følgende overskrift uden at jeg er blevet retsforfulgt.
RIGSPOLITICHEFEN ER EN BEDRAGER HAN HAR BÅDE KRÆVET OG TIL STATEN FÅET UDBETALT ERSTATNING FRA MIN FORSIKRING PÅ ET FALSK GRUNDLAG
Alene kravet vil være nok til at en privat ville komme i retten.
Da jeg mener, at der været helt uden for grundlovens rammer, den siger kort og godt som den har gjort i rigtig mange år. Enhver har ret til at få sin sag afgjort i en åben og neutral ret. Administrationen i staten er den første der skal overholde loven. Man har hele tiden vist, at jeg ikke anerkendte at jeg var skyldig i noget som helst. Det blev jeg jo helt sikker på, da jeg så sagens akter samme dag som rigsadvokaten afgjorde sagen med samme ret som højesteret. Betjenten havde forklaret, at han ikke så mig før på det tidspunkt, hvor man ikke kunne undgå at støde sammen. Hvordan skulle jeg kunne se det før, der er jo ingen, der venter, at der pludselig er en politibil, som spærrer motorvejen
HIS IKKE DER SKER NOGET FORNUFTIGT NU SÅ AGTER JEG AT KLAGE TIL MENNERETTEN I E U:
For mig er det fuldkommen uforståelig, at der kommer en politimand og afhøre mig. Han har sikkert overholdt loven. Men i en sådan sag burde jeg også have haft en advokat til at høre, hvad der blev sagt og ikke mindst, hvad der blev skrevet ned, betjenten har sikkert haft en.
Min klage vil gå på, at Slagelse politi har betragtet det som en ligegyldig sag. De venter jo 50 dage før der sker noget. Det passer dem overhoved ikke at sende sagen videre, den kom ikke videre før ministeriet greb ind, undervejs fortalte de mig den ene løgn efter den anden.
Jeg havde bedt om aktindsigt i sagen, da der var gået meget lang tid, fik jeg ved ministeriets hjælp endelig svar, du må ikke se sagens akter før sagen er sluttet. Det er jo smart, så ved man ikke, hvad man skal klage over. Jeg klager til et klagenævn, det er jo smart for politiet, der sidder en Politimester som formand. Så kan man jo ikke vente en uvillig afgørelse, men det kender systemet jo fra mange andre sager.
Det samme gør rigsadvokaten, det er jo smart det er vist Rigspolitichefens kone.
Jeg har indtil jeg får sagens akter ikke andet at klage over end den falske nødret, som man har giver betjenten. Jeg har aldrig før hørt, at man kunne have nødret, fordi Falck skulle fjerne havarerede biler. Tvært imod skal man vise omhyggelighed i sådan en situation.
Da jeg havde fået aktindsigt så jeg til min forbavselse, at betjentens kørsel overhoved ikke var undersøgt. Jeg prøvede forgæves at få det undersøgt. Siden i det mindste at blive frikendt. Ingen af dele svarede Rigsadvokaten på. Det var nærmest DU KAN RENDE MIG I RØVEN.
Den eneste mulighed for jer er, at i finder en fuld uafhængig trafikekspert, som veksler nogle få ord med mig eventuelt også med betjenten helst ude på motorvejen. Så skal han vurdere betjentens manøvre. Hvis han kommer til samme opfattelse som mig, at det betjenten gjorde var fuldstændig vanvittig, så må vi se, hvad vi så bliver enig om.
Man har hverken frikendt mig eller sigtet mig for noget. Det ville jo også være mærkelig min eneste forbrydelse er, at jeg tilfældig var på motorvejen, da en betjent optrådte som idiot.
Jeg er 84 år og jeg ved godt, at det ikke sikkert at jeg når at se resultatet
RIGSPOLITICHEFEN ER EN BEDRAGER HAN HAR BÅDE KRÆVET OG TIL STATEN FÅET UDBETALT ERSTATNING FRA MIN FORSIKRING PÅ ET FALSK GRUNDLAG
Alene kravet vil være nok til at en privat ville komme i retten.
Da jeg mener, at der været helt uden for grundlovens rammer, den siger kort og godt som den har gjort i rigtig mange år. Enhver har ret til at få sin sag afgjort i en åben og neutral ret. Administrationen i staten er den første der skal overholde loven. Man har hele tiden vist, at jeg ikke anerkendte at jeg var skyldig i noget som helst. Det blev jeg jo helt sikker på, da jeg så sagens akter samme dag som rigsadvokaten afgjorde sagen med samme ret som højesteret. Betjenten havde forklaret, at han ikke så mig før på det tidspunkt, hvor man ikke kunne undgå at støde sammen. Hvordan skulle jeg kunne se det før, der er jo ingen, der venter, at der pludselig er en politibil, som spærrer motorvejen
HIS IKKE DER SKER NOGET FORNUFTIGT NU SÅ AGTER JEG AT KLAGE TIL MENNERETTEN I E U:
For mig er det fuldkommen uforståelig, at der kommer en politimand og afhøre mig. Han har sikkert overholdt loven. Men i en sådan sag burde jeg også have haft en advokat til at høre, hvad der blev sagt og ikke mindst, hvad der blev skrevet ned, betjenten har sikkert haft en.
Min klage vil gå på, at Slagelse politi har betragtet det som en ligegyldig sag. De venter jo 50 dage før der sker noget. Det passer dem overhoved ikke at sende sagen videre, den kom ikke videre før ministeriet greb ind, undervejs fortalte de mig den ene løgn efter den anden.
Jeg havde bedt om aktindsigt i sagen, da der var gået meget lang tid, fik jeg ved ministeriets hjælp endelig svar, du må ikke se sagens akter før sagen er sluttet. Det er jo smart, så ved man ikke, hvad man skal klage over. Jeg klager til et klagenævn, det er jo smart for politiet, der sidder en Politimester som formand. Så kan man jo ikke vente en uvillig afgørelse, men det kender systemet jo fra mange andre sager.
Det samme gør rigsadvokaten, det er jo smart det er vist Rigspolitichefens kone.
Jeg har indtil jeg får sagens akter ikke andet at klage over end den falske nødret, som man har giver betjenten. Jeg har aldrig før hørt, at man kunne have nødret, fordi Falck skulle fjerne havarerede biler. Tvært imod skal man vise omhyggelighed i sådan en situation.
Da jeg havde fået aktindsigt så jeg til min forbavselse, at betjentens kørsel overhoved ikke var undersøgt. Jeg prøvede forgæves at få det undersøgt. Siden i det mindste at blive frikendt. Ingen af dele svarede Rigsadvokaten på. Det var nærmest DU KAN RENDE MIG I RØVEN.
Den eneste mulighed for jer er, at i finder en fuld uafhængig trafikekspert, som veksler nogle få ord med mig eventuelt også med betjenten helst ude på motorvejen. Så skal han vurdere betjentens manøvre. Hvis han kommer til samme opfattelse som mig, at det betjenten gjorde var fuldstændig vanvittig, så må vi se, hvad vi så bliver enig om.
Man har hverken frikendt mig eller sigtet mig for noget. Det ville jo også være mærkelig min eneste forbrydelse er, at jeg tilfældig var på motorvejen, da en betjent optrådte som idiot.
Jeg er 84 år og jeg ved godt, at det ikke sikkert at jeg når at se resultatet
Børnepenge
Gang på gang hører vi folk på T V og radio sige vi fik ikke børnepenge, men det er også sludder
Andre gange er der folk, der siger, der var ingen sygeløn. Men siden 1958 har der været sygeløn til alle der arbejdede ikke så meget, dækningen var ikke så god. Siden 1933 har man også kunne tegne dagpenge op til 8 kroner om dagen, det var, hvor jeg kommer fra på kanten af de laveste lønnedes dagløn.
Endnu en gang har jeg hørt, at de aldrig fik børnecheck, det er selvfølgelig rigtigt. Men der lever ikke nogen, som ikke har modtaget en form for børnepenge. Du skal nemlig være født før 1890 for slet ikke have fået noget. Da indkomstskatten blev indført 1903, var der nogle der erkendte, at det kostede penge at have børn. Så indtil 1948 var det et fradrag i den skattepligtige opgørelse før man beregnede skatten. De fattige havde jo ikke meget glæde af det. Folk med lave indkomster betalte kun kommuneskat et sted mellem 10 og 20%. De rige havde jo meget større glæde af det. De kunne komme op på omkring 100% af det, man nåede frem til, så kunne de jo trække skatten fra, når de havde betalt den. Jeg mener oven i købet, at der under anden verdenskrig var nogle specielle regler, som kunne bringe skatten på de sidst tjente penge på 150 %
Der var jo ikke meget hjælp til de fattige, samtidig var det et krav, at man skulle bo hjemme. En meget stor del af de fattige flyttede jo hjemmefra, unge piger kom i huset, mange drenge på landet hos en bonde, så var de jo ikke hjemmeboende mere. De velståendes børn kom jo i mellemskole, så de blev jo hjemme til de mindst var 15 år, som var aldersgrænsen.
I 1948 indførte socialdemokraterne, at det blev en fast ydelse i rigtige penge. De blev trukket fra den pålignede skat, hvis beløbet var højere end skatten, så blev det på en eller anden måde udbetalt kontant ved skatteårets afslutning.
I ca. 1963 blev det et kontant beløb, som man vist nok selv skulle møde op på kommunekontoret og hente, men så fik du ingen kontanter, hvis ikke din skat var betalt. Efter få år blev det sådant, at det blev tilsendt pr. check.
Andre gange er der folk, der siger, der var ingen sygeløn. Men siden 1958 har der været sygeløn til alle der arbejdede ikke så meget, dækningen var ikke så god. Siden 1933 har man også kunne tegne dagpenge op til 8 kroner om dagen, det var, hvor jeg kommer fra på kanten af de laveste lønnedes dagløn.
Endnu en gang har jeg hørt, at de aldrig fik børnecheck, det er selvfølgelig rigtigt. Men der lever ikke nogen, som ikke har modtaget en form for børnepenge. Du skal nemlig være født før 1890 for slet ikke have fået noget. Da indkomstskatten blev indført 1903, var der nogle der erkendte, at det kostede penge at have børn. Så indtil 1948 var det et fradrag i den skattepligtige opgørelse før man beregnede skatten. De fattige havde jo ikke meget glæde af det. Folk med lave indkomster betalte kun kommuneskat et sted mellem 10 og 20%. De rige havde jo meget større glæde af det. De kunne komme op på omkring 100% af det, man nåede frem til, så kunne de jo trække skatten fra, når de havde betalt den. Jeg mener oven i købet, at der under anden verdenskrig var nogle specielle regler, som kunne bringe skatten på de sidst tjente penge på 150 %
Der var jo ikke meget hjælp til de fattige, samtidig var det et krav, at man skulle bo hjemme. En meget stor del af de fattige flyttede jo hjemmefra, unge piger kom i huset, mange drenge på landet hos en bonde, så var de jo ikke hjemmeboende mere. De velståendes børn kom jo i mellemskole, så de blev jo hjemme til de mindst var 15 år, som var aldersgrænsen.
I 1948 indførte socialdemokraterne, at det blev en fast ydelse i rigtige penge. De blev trukket fra den pålignede skat, hvis beløbet var højere end skatten, så blev det på en eller anden måde udbetalt kontant ved skatteårets afslutning.
I ca. 1963 blev det et kontant beløb, som man vist nok selv skulle møde op på kommunekontoret og hente, men så fik du ingen kontanter, hvis ikke din skat var betalt. Efter få år blev det sådant, at det blev tilsendt pr. check.
Om mig selv
Hvis du er havnet her og synes det er interesant. Så fortæl det videre. Tak
Jeg er født i Thisted i Nørregade i næsten 20 år boede jeg der.
Jeg gik på Vetre SKOLE FRA 32 TIL 36.
pÅ MELLEM SKOLEN FRA 36 TIL 40.
HVIS NOGEN AF JER ER I LIVE SÅ VILLE DET VÆRE SJOVT AT HØRE FRA JER.
VENLIG HILSEN KAJ.
jeg hr en bror, der er 2 år ældre, vi lavede meget sammen indtil han blev lidt ældre.
Vi lavede træsløj, nogle ganske flotte vogne med 2 heste spændt for en tro kopi af de vogne man brugte når man lavede vej. Jeg mener vi lavede flere, hvor de blev af ved jeg ikke. For 10øre kunne man i arbejdertoreningen købe en margarinekasse af træ, men på et tidspunk blev bunden lavet af krydsfiner, så var der jo ikke meget træ.
Når der var fatelavn var vi ude og rasle om formidagen i byens forretninger, nogle steder blev vi jaget ud andre steder fik vi en eller to øre i vore bøser. Om eftermiddagen var det ud på landet nogle stykker samlet og kun en raslebøse, det var med at komme tidlig af sted, for når der havde været et hold, så gad de ikke komme ud for at høre vi sang.
Min bror og jeg havde en del duer, når ungerne havde en rimelig størrelse, så kunne vi sælge dem til busted på nytorv, han havde noget som man i dag ville have kaldt delikatesse, men pludselig købte han en resturaang oppe i frederiksgade.
det skete at vi købte sådan en lille nummereret bog beregnet på amerikansk lotteri. Så gik vi rundt og solgte numrene for 5 øre, så fik vi jo 5 kroner ud af det. vi skrev navnene og adresse på dem, når de var solgt så puttede vi dem i en pose, hvis der var børn, der havde købt, så fik de lov til at trække. Så bragte vi gevinsten ud til inderne, vi havde jo gået og solgt dem når der var marked. De fleste toede, at det var et fupnummer, de blev meget forbaset, nårvikom med duerne. En gang kom der noget sjovt ud af det, det viste sig ude i skinnerup, at detr var vores mors fætter eller kusine, de kom nogle gange og besøgte os og vi var også ude hos dem.
Der var andre måder at tjene på vi lavede tombola på fortovet. Og konkuencer om at slå søm i . Alt efter alderen var sømmets længde og slagets antal for at vinde. En gang var der en ca 1 år yngre en mig, hanhentede sin storebror, men jeg ville ikke give mig. Så overfaldt den store mig, jeg havde hammeren i hånde, jeg havde fat i hovedet og slog ham med skafte. Om aftenen kom hans far, han ville have erstatning af min far hans ur var blevet smadret, Det ville vi ikke give ham, så gik han om på realskolen, men overlægen ville ikke gøre noget. Så gik de til politiet de ville heller ikke gøre noget, Det var jo en næsten voksen mand, der havde angrebet mig på offentlig gade.
Når vi nærmede os jul, så købte vi en del ark med sprællemænd,som vi klippede ud og samlede. Ci købte det oppe hos Søndergårds papir samme med en hel del julekort, jeg tror ikke at vi gav en hel øre for et julekort, som vi solgte for 5 øre.Jeg husker ikke, hvad vi tog for sprællemændene, men vi tjente da et elle andet på dem.
Jeg er født i Thisted i Nørregade i næsten 20 år boede jeg der.
Jeg gik på Vetre SKOLE FRA 32 TIL 36.
pÅ MELLEM SKOLEN FRA 36 TIL 40.
HVIS NOGEN AF JER ER I LIVE SÅ VILLE DET VÆRE SJOVT AT HØRE FRA JER.
VENLIG HILSEN KAJ.
jeg hr en bror, der er 2 år ældre, vi lavede meget sammen indtil han blev lidt ældre.
Vi lavede træsløj, nogle ganske flotte vogne med 2 heste spændt for en tro kopi af de vogne man brugte når man lavede vej. Jeg mener vi lavede flere, hvor de blev af ved jeg ikke. For 10øre kunne man i arbejdertoreningen købe en margarinekasse af træ, men på et tidspunk blev bunden lavet af krydsfiner, så var der jo ikke meget træ.
Når der var fatelavn var vi ude og rasle om formidagen i byens forretninger, nogle steder blev vi jaget ud andre steder fik vi en eller to øre i vore bøser. Om eftermiddagen var det ud på landet nogle stykker samlet og kun en raslebøse, det var med at komme tidlig af sted, for når der havde været et hold, så gad de ikke komme ud for at høre vi sang.
Min bror og jeg havde en del duer, når ungerne havde en rimelig størrelse, så kunne vi sælge dem til busted på nytorv, han havde noget som man i dag ville have kaldt delikatesse, men pludselig købte han en resturaang oppe i frederiksgade.
det skete at vi købte sådan en lille nummereret bog beregnet på amerikansk lotteri. Så gik vi rundt og solgte numrene for 5 øre, så fik vi jo 5 kroner ud af det. vi skrev navnene og adresse på dem, når de var solgt så puttede vi dem i en pose, hvis der var børn, der havde købt, så fik de lov til at trække. Så bragte vi gevinsten ud til inderne, vi havde jo gået og solgt dem når der var marked. De fleste toede, at det var et fupnummer, de blev meget forbaset, nårvikom med duerne. En gang kom der noget sjovt ud af det, det viste sig ude i skinnerup, at detr var vores mors fætter eller kusine, de kom nogle gange og besøgte os og vi var også ude hos dem.
Der var andre måder at tjene på vi lavede tombola på fortovet. Og konkuencer om at slå søm i . Alt efter alderen var sømmets længde og slagets antal for at vinde. En gang var der en ca 1 år yngre en mig, hanhentede sin storebror, men jeg ville ikke give mig. Så overfaldt den store mig, jeg havde hammeren i hånde, jeg havde fat i hovedet og slog ham med skafte. Om aftenen kom hans far, han ville have erstatning af min far hans ur var blevet smadret, Det ville vi ikke give ham, så gik han om på realskolen, men overlægen ville ikke gøre noget. Så gik de til politiet de ville heller ikke gøre noget, Det var jo en næsten voksen mand, der havde angrebet mig på offentlig gade.
Når vi nærmede os jul, så købte vi en del ark med sprællemænd,som vi klippede ud og samlede. Ci købte det oppe hos Søndergårds papir samme med en hel del julekort, jeg tror ikke at vi gav en hel øre for et julekort, som vi solgte for 5 øre.Jeg husker ikke, hvad vi tog for sprællemændene, men vi tjente da et elle andet på dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)